Taxachauffør ville have blowjob

En kvindelig passager måtte flygte fra en mandlig taxachauffør, efter han havde pralet med størrelsen af sit køn og tilbød, at kvinden kunne 'ligge' prisen af

Anmeldelsen af den krænkende taxachauffør er blevet afvist af politiet på grund af manglende beviser. (Foto: Jan Sommer)
Anmeldelsen af den krænkende taxachauffør er blevet afvist af politiet på grund af manglende beviser. (Foto: Jan Sommer)

- Er du nogensinde blev kneppet bagfra?

Sådan indledte en mandlig taxachauffør turen med en 22-årig kvindelig passager, da hun en tidlig lørdag morgen skulle hjem fra byen i Århus. Det skriver Århus Stiftstidende i dag.

Kvinden forsøgte i første omgang at slå den grove tone hen med svar som 'hvad rager det dig', men det fik ikke taxachaufføren til at stoppe.

- Har du suttet på en indvandrerpik?, lød det næste krænkende spørgsmål til den efterhånden dybt chokerede og ikke mindst skræmte kvinde, der skulle til Hasle.

Undervejs beordrede chaufføren, der kører for selskabet Taxamotor, pludselig kvinden til at sidde på forsædet. I første omgang afslog hun med undskyldningen om, at hun ikke var køresyg, men chaufføren var så kommanderende, at den 22-årige ikke turde andet end at adlyde og sætte sig foran.

- Jeg blev bange. Og da jeg ikke vidste, hvor vi var, ville jeg ikke bare stikke af på trods af, at det var min første indskydelse. Jeg endte med at sætte mig om foran, hvor chaufføren fortsatte med at køre samtalen ind på sex og racisme.

Betaling med blowjob
Da vognen nærmede sig bestemmelsesstedet angav kvinden en falsk adresse af frygt for, at chaufføren skulle få at vide, hvor hun boede.

- Har du før givet et blowjob, ville han vide. Han begyndte igen at snakke rigtig grimt og sagde, at de danske drenge havde små pikke, og indvandrere havde nogle meget større, og at hans var 24 centimeter samt noget mere om diameteren. Han sagde også, at han aldrig gik i byen uden at score dansk fisse. Det var forfærdeligt grænseoverskridende, og jeg følte, situationen var ude af kontrol, fortæller den unge kvinde til Århus Stiftstidende.

Episoden skete lørdag den 17. maj. Efterfølgende anmeldte kvinden sagen til politiet og taxamyndighederne gennem sin far af frygt for repressalier fra chaufføren.

Østjyllands Politi har imidlertid afvist sagen på grund af manglende beviser. Taxamotor kan ikke afskedige chaufføren grundet juridiske årsager, skriver Århus Stiftstidende.