Sexforbryder fra Holstebro anholdt

Politiet er overbevist om at have fundet den mand, der midt i april udsatte en kvinde i Holstebro for et daglangt sexmareridt i hendes egen lejlighed

Politiet er overbevist om, at den 28-årige er den mand, der misbrugte den 19-årige kvinde gennem ti timer. (Modelfoto: Colourbox)
Politiet er overbevist om, at den 28-årige er den mand, der misbrugte den 19-årige kvinde gennem ti timer. (Modelfoto: Colourbox)

Gennem 10 timer blev en 19-årig kvinde tilbageholdt i sin egen lejlighed i Holstebro og udsat for stribevis af seksuelle krænkelser. Nu mener politiet, at man har fundet gerningsmanden.

En 28-årig mand bliver her til formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Ifølge politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Henriksen, blev den mistænkte anholdt torsdag formiddag. Han er ukendt af politiet, men tekniske undersøgelser på gerningsstedet har sammen med afhøringer og gode tips fra befolkningen dannet 'et mønster' omkring manden, som han udtrykker det.

- Tekniske spor viser, at han har været i lejligheden. Ved anholdelsen nægtede han at kende noget som helst til kvinden. Han bor i hendes nærområde og har - i forhold til arbejde og andet - rent tidsmæssigt haft mulighed for at være i lejligheden hele det pågældende tidsforløb. Vi har fået henvendelser fra folk med kendskab til manden, der udpegede ham som en potentiel gerningsmand til en sådan forbrydelse. Samtidig kunne kvinden - trods bind for øjnene og gerningsmandens maskering - under det ti timer lange overgreb danne sig et indtryk af hans højde, drøjde med videre, og det signalement passer på den anholdte, siger Ole Henriksen til ekstrabladet.dk.

Overgrebet skete den 15. april, hvor en maskeret mand bankede på kvindens dør klokken seks om morgenen. Kvinden ignorerede i første omgang bankeylydene, da hun troede, at en person ved en fejl blot havde banket på den forkerte dør. Men da manden blev ved med at banke på døren åbnede kvinden til sidst, hvorefter han overrumplede hende og bandt hendes hænder og gav hende bind for øjnene.

Herefter indledte han et ti timer langt sexovergeb på kvinden, der først ophørte, da han forlod hendes lejlighed klokken 16 om eftermiddagen. Derefter fik kvinden ved egen hjælp fjernet rebet fra hænderne og bindet for øjnene og kontaktede noget familie, der alarmerede politiet.

Den anholdte nægter sig skyldig.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere