Voldtægtssag: Tænder undersøges

Den mistænkte fra solarie-voldtægten i Roskilde er 14 år og dermed ikke strafbar. Men politiet vil nu undersøge hans tænder, for han ligner en på 17 år

En tandlæge skal nu fastslå, hvor gammel den anholdte dreng er. (Foto: Colourbox)
En tandlæge skal nu fastslå, hvor gammel den anholdte dreng er. (Foto: Colourbox)

Umiddelbart har drengen fra Roskilde papir på, at han kun er 14 år. Men politiet mener, at drengen, der kommer fra Mellemøsten, ser ældre ud, og eks-kæresten har da også forklaret, at drengen er 17 år, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

Kulstof 14-metoden
- Vi har lavet aftale med en tandlæge og en retsmediciner, som skal fastslå hans alder, oplyser vicepolitikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi, Kristian Egekær til ekstrabladet.dk

Socialt bedrageri
Den hyppigste årsag til at lyve børn yngre, når man som udlænding kommer til Danmark, er for at få udbetalt børneydelse længere.

Drengen er ud fra forældrenes angivelse kun 14 år, og med mindre politiet kan fastslå, at drengen er ældre end de 14 år, kan han ikke retsforfølges.

Lå og tog sol
Drengen er mistænkt for at have voldtaget sin 15-årige eks-kæreste, mens hun lå og tog sol i et solcenter i Hersegade i Roskilde i aftes.

Han hævder dog, at der var tale om et frivilligt forhold.

Pigen er blevet undersøgt på Roskilde Sygehus, og politiet efterforsker sagen som en fuldbyrdet voldtægt.

- Drengen bliver afhørt i øjeblikket, og vi skal have pigen ind til genafhøring, siger Kristian Egekjær.





Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere