Pædagog sigtet for sex med tre piger

Politiet i Næstved har nu sigtet en 37-årig socialpædagog for at have haft sex med tre piger. Manden risikerer fire år bag tremmer

Næstved Politi har sigtet en 37-årig socialpædagog for at have haft sex med tre anbragte teenagepiger, mens han arbejdede på opholdsstedet Marita i Vejlø ved Næstved. Det skriver Sjællandske.

Misbruget er sket i en ganske kort periode over to måneder i juni og juli 2007. Den sexglade pædagog er tiltalt efter den såkaldte skolelærer-paragraf og nægter sig skyldig.

Pigerne fra opholdsstedet stod på det nærmeste i kø for at stemple den 37-årige, da Sjællandske i august afslørede de gruopvækkende kendsgerninger.

Alligevel har politiet svært ved at bevise, at manden har tvunget pigerne til sex.

- Der er intet, der tyder på, at pigerne er blevet voldtaget, eller at der er blevet anvendt nogen form for tvang. Vi tiltaler alene manden for at have overtrådt skolelærer-paragraffen i fire konkrete tilfælde. Vi vurderer, at han har haft sex to gange med en pige på 17, en gang med en pige på 14 og endnu en gang med en 15-årig pige, oplyser politiadvokat Michael Boolsen, Næstved Politi til Sjællandske.

Manden risikerer ifølge skolelærer-paragraffen fire års fængsel og at få frataget retten til at arbejde med børn og unge.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere