Fakta: Brutale hjemmerøverier

Seneste 10 måneders røverier i private hjem

* 7. februar 2008: Fire røvere fik 3000 kr. i udbytte, da de overfaldt et midaldrende ægtepar i deres hjem i Harken syd for Hjørring og truede med at save fingre af manden med nedstryger.

* 30. januar 2008: Par i Helsingør vågnede ved, at tre mænd var trængt ind i deres hjem. Parret boede i lejligheden over en kiosk i Esrumgade, og den natlige trio troede fejlagtigt, at det var kioskens ejere, der boede der.

* 18. januar 2008: To mænd bevæbnet med en pistol trængte ind i hjemmet hos en mor og datter i Roskilde. De stak af med taske og pung.

* 15. januar 2008: En bevæbnet røver tiltvang sig adgang til et hus i Kirke Helsinge syd for Kalundborg, men den 59-årige beboer fravristede røveren pistolen.

* 11. januar 2008: En 42-årig mand i Slagelse blev overfaldet af røvere, der gik direkte efter penge og hash.

* 10. januar 2008: Røvere med pistol truer et ægtepar i Sønderborg til at udlevere nøglen til deres guldsmedebutik.

* 9. januar 2008: En 80-årig kvinde fik brud på et kindben og kæben, da hun blev overfaldet af en røver i sin villa i Bullerup i det nordøstlige Odense.

* 8. januar 2008: Tre maskerede røvere trængte ind hos en skibsreder i Rørvig og truede ham med kniv til at udlevere 3000 kr., kreditkort og smykker.

* 7. januar 2008: To røvere udgav sig for at være politimænd over for en 59-årig mand i Tåstrup vest for København. De slap væk med computer og hævekort med pinkode.

* 6. januar 2008: I Nordborg bliver en ældre mand tapet fast til en stol og truet til af udlevere 1100 kr.

* 5. januar 2008: En 59-årig mand i Korsør opsøges af tre maskerede røvere, som slår løs med et koben.

* 5. januar 2008: 82-årig enkemand på Fyn bliver udsat for røveri af to hætteklædte mænd.

* 23. december: Tre hætteklædte mænd røver en 70-årig kvinde i Charlottenlund. Udbyttet er mellem 10.000 og 15.000 kroner og smykker.

* 16. december 2007: 57-årig overfaldes i sit hjem i Soesmarke ved Sakskøbing af to personer.

* 11. november 2007: En 65-årig mand fra Farum blev slået med trækøller og koben og tvunget til at udlevere 20.000 kr.

* 31. oktober 2007: I Ringsted begik to mænd røveri mod en 55-årig beboer og slap væk med knap 6000 kroner og en mobiltelefon.

* 30. oktober. To ældre kvinder i Vestjylland blev truet til at udlevere småbeløb i deres hjem.

* 30. oktober 2007: En guldsmed blev overfaldet i sit hjem på Frederiksberg. Guldsmeden og hans au-pair pige blev slået og bagbundet.

* 11. oktober 2007: En 51-årig mand overfaldes i sit hjem i Farum, hvor tre mænd slår ham med trækøller og koben, inden de stikker af med 20.000 kroner.

* 8. oktober 2007: En 65-årig mand bliver dræbt, da tre maskerede mænd overfaldt ham og hans hustru i parrets villa i Smørum. Konen overlevede.

* 26. august 2007: Et restauratørpar bliver overfaldet og udsættes for røveri i deres hjem i Herlev. Røverne slap af sted med et større pengebeløb.

* 23. august 2007: Et ægtepar fra Ganløse i Nordsjælland bliver bortført fra deres hjem, da røverne vil have dem til at vise vej til mandens elektronikværksted. Røverne opgiver senere deres forehavende og sætter ægteparret af.

* 30. juni 2007: Et ældre ægtepar bliver bagbundet i deres eget hjem i Glostrup og frarøves et større pengebeløb.

* 20. maj 2007: Tre maskerede røvere bryder ind i et hjem i Vedbæk. Et ægtepar bagbindes og frarøves to dyre ure, 15.000 kr. i blandet valuta og 50 flasker rødvin.

* 21. maj 2007: En kvinde bliver overfaldet i sit hjem i Valby. Hun bagbindes med tape og trues til at udlevere nøglen til hjemmets pengeskab. Røverne slipper af sted med 10.000 kr.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen