Røveri mod 15-årig i toget fra Holbæk

Tre unge mænd truede dreng fra Ballerup til at udleveret mobiltelefon, mp3-afspiller og en dyr halskæde. Politiet søger ældre mand, som også blev truet

Den 15-årige dreng anmeldte tirsdag overgrebet i toget til lokalpolitiet i Roskilde. (Foto: Jens Panduro)
Den 15-årige dreng anmeldte tirsdag overgrebet i toget til lokalpolitiet i Roskilde. (Foto: Jens Panduro)

Midt- og Vestsjælands Politi afhører i formiddag en 15-årig dreng fra Ballerup, som tirsdag i toget fra Holbæk mod København var udsat for, hvad politiet kalder 'et røverilignende forhold'.

Episoden fandt sted i det tog, som gik fra Holbæk kl. 14.19. Drengen blev kontaktet af tre unge mænd, der havde virket meget truende. De forlangte at få hans 'ting', og da drengen blev meget bange, gjorde han, hvad de forlangte. Gerningsmændene fik således en Samsung mobiltelefon, en meget kraftig halskæde - 'kongekæde' - i sølv til ca. 3500, en Gucci-nøglekæde og en mp3 afspiller.

Også sin pung med indhold måtte drengen aflevere. Den kom gerningsmændene lidt senere og afleverede, tømt for penge – der havde været ca. 120 kr. i pungen.

Den 15-årige sad i togvogn sammen med bla. en ældre mand, som også blev udsat for trusler af de samme tre gerningsmænd.

Signalement af de tre unge mænd
Politiet håber gennem afhøringen af drengen fra Ballerup at få uddybet signalementet af de tre gerningsmænd. Og poltiiet håber meget på, at den ældre mand, som var i kupeen, melder sig. Et vidneudsagn fra ham kan være så stor betydning.

Gerningsmændene beskrives foreløbig som 16-18 år. Alle bar Karl Kani bukser og sorte Nike sko. De var alle af anden etnisk oprindelse end dansk - de talte dansk, men indbyrdes benyttede de et andet sprog. En af dem var karseklippet, næsten skaldet og bar lyseblå hættetrøje, en anden havde meget uren hud.

Midt- og Vestsjællands Politi – tlf. 114 eller 46 35 14 48 – efterlyser den ældre mand fra toget og hører også gerne fra vidner til forholdet eller andre, der har oplysninger af betydning for sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere