Mand dræbt af lastbil

En 54-årig mand blev mandag aften dræbt, da han blev kørt ned af en lastbil som pludselig bakkede, mens manden gik bagom køretøjet

En tragisk arbejdsulykke fandt i går sted hos en Coop-afdeling i Albertslund. Kort efter midnat blev en 54-årig arbejder kørt ned af en lastbil. Han blev dræbt på stedet.

Ulykken fandt sted på Vallensbæk Torvevej, hvor en lastvognschauffør var i færd med at bakke mod en aflæsningsrampe. Bag lastbilen befandt den 54-årige sig og af uransagelige årsager faldt manden, der derfor blev overset af lastvognschaufføren.

- Chaufføren har ikke haft nogen chance for at opdage, at der lå en mand på jorden. Manden er faldet, er rullet ind under lastbilen og blevet kørt over to gange. Det er simpelthen meget uheldige omstændiger, der sker her. Chaufføren er naturligvis i chok, men der vil højst sandsynligt ikke blive rejst sigtelse mod ham, oplyser vagtchefen hos Københavns Vestegns Politi Jeff Nielsen til ekstrabladet.dk.

Den 54-årige kommer fra Ballerup-egnen.