Efterlyst betjent skød sig selv

Den tyske betjent, der har været efterlyst både i sit hjemland og i Danmark, har begået selvmord. Han skød sig foran en tv-station

Den tyske betjent, som var efterlyst for drab, skød sig selv efter at have været på flugt fra politiet. (Arkivfoto: Per Rasmussen)
Den tyske betjent, som var efterlyst for drab, skød sig selv efter at have været på flugt fra politiet. (Arkivfoto: Per Rasmussen)

Den tyske politimand, der siden søndag aften har været efterlyst både i sit hjemland og i Danmark, er nu fundet.

Den 47-årige betjent skød mandag middag sig selv foran NDR’s radio og tv-hus i centrum af Kiel.

Politimand har været efterlyst siden søndag aften, hvor han angiveligt på grund af jalousi skød sin 44-årige kone og hendes formentlig nye ven i en lejlighed i Neumünster.

En nabo hørt skud i lejligheden omkring klokken 22.30 og slog alarm, og siden har den 47-årige været efterlyst for drabene. Politiet i Nordtyskland frygtede, at den stærkt bevæbnede betjent var flygtet til Danmark og bad derfor Sønderjyllands Politi om at holde øje med ham.