Lindh-morder idømt livsvarigt fængsel

Byretten i Stockholm idømte tirsdag eftermiddag Mijailo Mijailovic livsvarigt fængsel for drabet på Anna Lindh

Anna Lindhs drabsmand, Mijailo Mijailovic, blev tirsdag idømt livsvarigt fængsel af byretten i Stockholm. Kendelsen ventes anket til Sveriges Højesteret.

Mijailovic gennemførte 10. september sidste år det dræbende knivoverfald på den svenske udenrigsminister i stormagasinet NK i Stockholm.

Han har erkendt drabet, men forsvaret ventes at anke kendelsen med det argument, at Mijailovic var mentalt syg i gerningsøjeblikket, og at han derfor bør undergå behandling i stedet for at blive straffet.

Det afviste byretten, der ifølge dommen ikke fandt formildende omstændigheder. Ligeledes er forsvarets anmodning om yderligere mentalundersøgelser blevet afvist.

- Den gerning, som Mijailovic har gjort sig skyldig i, har en meget høj strafbarhed. Han skal derfor idømmes fængsel på livstid, eftersom der ikke er kommet noget frem om hans person, som er egnet til at medføre strafnedsættelse, stod der i dommen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen