Lesbisk par torturerede adoptivsøn

Et amerikansk lesbisk par er blevet dømt for mishandlingen af en syv-årig dreng, de ulovligt havde i deres varetægt

En syv-årig dreng slap i sidste uge væk fra et lesbisk par, der gennem flere år havde mishandlet ham. Parret fra Florida, der ulovligt havde drengen i deres varetægt, er nu sigtet for børnemishandling.

De to kvinder, Suzette Stevenson, 45, og Jamie Lynn Martin, 26, har ifølge politiet dopet drengen, bundet ham og tvunget ham til at stå ret i flere timer af gangen, tvunget ham til at drikke shampoo, brændt ham med cigaretter og tvunget ham til at aflægge sine toiletbesøg i et skab, skriver ABC News.

Ulovlig adoption
Drengen var ikke relateret til de to kvinder, der ulovligt havde ham i deres varetægt. Han blev født i 2000 i Californien, men da hans mor ikke kunne tage sig ordentligt af ham på grund af et stofmisbrug, fik faderen i stedet forældremyndigheden. Faderen var ikke interesseret i at have er barn på slæb, så han gav drengen til sin lesbiske søster.

Søsteren var på det tidspunkt kæreste med den 45-årige Suzette Stevenson. Da søsteren døde sørgede Suzette Stevenson for at beholde drengen ved at købe en falsk fødselsattest.

Suzette Stevenson flyttede i 2005 til Florida sammen med drengen, efter hun havde udviklet et forhold til Jamie Lynn Martin over internettet. Herfter begyndte torturen af drengen.

Dopet og truet på livet
Drengen slap væk, da parret i sidste uge tog ham med til Orlando, hvor de havde bildt ham ind, at de skulle i Disney World. I stedet tog parret ud og så på lejligheder, mens de dopede drengen og efterlod ham i bilen.

Drengen forlod bilen og gik ind i en af lejlighederne, hvor politiet og de sociale myndigheder blev tilkaldt, da drengen klagede over at være sulten.

Beskyldte partneren
De to kvinder blev varetægtsfængslet og under seperate forhør, har de hver især beskyldt partneren for at være ansvarlig for mishandlingen af drengen.

Suzette Stevenson påstår, at Jamie Lynn Martin ikke kunne lide drengen, fordi han ikke var hvid, og Jamie Lynn Martin påstår, at Suzette Stevensen undlod at sende drengen i skole, fordi hun var bange for, at læreren skulle opdage de skrammer, han havde på grund af mishandlingen.

Drengen er indlagt på hospitalet, hvor han på et tidspunkt var i en meget kritisk tilstand, han er nu uden for livsfare, og skal fortsat være i myndighedernes varetægt.

- I mine 35 års tjeneste tror jeg ikke, at jeg nogensinde har set et barn, der er blevet mishandlet på så mange måder, som han er, siger Joey Dobson fra politiet i Baker County.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere