Politiaktion sprænger nordtysk nynazistgruppe

Syv medlemmer af en nordtysk højreekstremistisk gruppe blev i dag anholdt i en storstilet razzia

Syv medlemmer af en nordtysk højreekstremistisk gruppe, der ligesom en nynazistisk britisk terrorgruppe kalder sig Combat 18, blev i dag anholdt i en storstilet razzia.

300 politibetjente og specialstyrker ransagede 50 lejligheder i Slesvig-Holsten, Niedersachsen og Hamburg og fandt blandt andet seks pistoler, en pumpgun, et større pengebeløb og en salgskuffert til CD'er med nynazistisk musik.

- Vi føler os overbeviste om, at vi med denne aktion har knækket gruppen 'Combat 18 Pinneberg', og at faren nu er inddæmmet, siger talsmanden for Slesvig-Holstens kriminalpoliti, Matthias Hennig, til Ritzau.

De anholdte vil blive sigtet for røveriske afpresninger og for at have dannet en kriminel, politisk organisation.

Slesvig-Holstens indenrigsminister, Klaus Buss, betegnede på en pressekonference gruppen som yderst militant og farlig.

Gruppen havde ifølge politiets talsmand sat sig for at dominere markedet for højreekstremistisk musik og brugte blandt andet vold til at nå dette mål.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen