Boston-mistænkt skudt af politiet

En mand, der er mistænkt i forbindelse med Boston-bomberne, er blevet skudt og dræbt af politiet

Tre personer blev dræbt og 26å såret under terrorangrebet mod maratonløbet i Boston 15. april. (Foto: Ken MgGagh/AP)
Tre personer blev dræbt og 26å såret under terrorangrebet mod maratonløbet i Boston 15. april. (Foto: Ken MgGagh/AP)

En person, som blev afhørt tirsdag i forbindelse med Boston-bomberne, er blevet skudt og dræbt af politiet. Det skriver flere amerikanske medier.

Læs nyheden på NBC News

Se også: Boston-bomber: Anholdt teenager kan løslades

Manden angreb angiveligt en FBI-agent efter afhøringen og blev skudt.

Den dræbte bor i Orlando i delstaten Florida og har forbindelse til Tamerlan Tsarnajev, som blev dræbt under en heftig politijagt umiddelbart efter, at bomberne sprang under Boston Marathon 15. april.

Ifølge en ven kendte den dræbte Tamerlan Tsarnajev, men hverken vennen eller den dræbte kendte til bombe-planerne.

- Han (den dræbte) plejede at tale med ham (Tamerlan Tsarnaev) i telefonen, fortæller Khusen Taramov om sin dræbte ven til MyFoxOrlando.com.

- De snakkede sidst sammen for en måned siden. Efter bomben, det var uvirkeligt.

Se også: Boston-bomber: Leder efter flere bagmænd

FBI har dog angiveligt presset på for at få de to mænd til at indrømme, at de havde forbindelse til terrorangrebet.

- FBI blev ved med at spørge: 'Hvad er forbindelse?' Men der er ingen forbindelse ... ingen forbindelse.

Khusen Taramov blev selv afhørt af FBI tirsdag, men fik efterfølgende lov at forlade stationen. Da han senere kom tilbage, fandt han ud af, at vennen var blevet skudt.

Taramov fortæller, at den dræbte havde planer om at rejse hjem til Tjetjenien, men havde aflyst rejsen efter pres fra FBI.

Bombemanden Tamerlan Tsarnaevs lillebror, Dsjokhar, er stadig sigtet for at stå bag bomberne og kan risikere dødsstraf, hvis han bliver kendt skyldig.