Robert Hansen sigtes for hærværk

Skuespilleren Robert Hansen udskød planlagt afhøring efter forsøg på at sparke ekskærestens gadedør ind

Robert Hansen ønsker at have sin egen bisidder med, når han skal afhøres om hærværk af døren til ekskærestens opgang. (Foto: Toke Hage)
Robert Hansen ønsker at have sin egen bisidder med, når han skal afhøres om hærværk af døren til ekskærestens opgang. (Foto: Toke Hage)
Den 25-årige skuespiller Robert Hansen vil i løbet af få dage blive sigtet for hærværk efter den episode sent fredag aften, hvor ungdomsstjernen fra film som 'Kærlighed ved første hik' angiveligt forsøgte at sparke gadedøren ind til en opgang i Sølvgade i det indre København.

- Vi ved endnu ikke, hvordan han forholder sig til sagen, men vi mener at have grundlag for at sigte ham for hærværk, sagde vicekriminalkommissær Niels Bogs-Grarup fra Københavns Politi til Ekstra Bladet, kort før afhøringen af Robert Hansen skulle være gået i gang i går eftermiddag.

Kort efter blev afhøringen dog udsat, fordi Robert Hansen ønsker at have sin egen bisidder med under seancen.

Stormfuldt forhold
Selv om sagens nærmere omstændigheder altså endnu er uklare, var det ikke en helt tilfældig ejendom, den unge skuespiller efter alt at dømme gik amok på fredag aften.

En af lejlighederne på 1. sal i opgangen i Sølvgade bebos af hans ekskæreste og medspiller i flere film, den snart 27-årige Mira Wanting, og hendes lille datter.

De to skuespillere har over flere omgange haft et stormfuldt forhold med flere brud og voldsomme sammenstød, men havde efter alt at dømme fundet sammen igen i de senere måneder.

Politiet mener at kunne bevise, at det var Robert Hansen, som fredag aften kort før klokken 21 sparkede løs på den nævnte gadedør, der blev synligt skadet.

Flere patruljevogne og en mandskabsvogn rykkede ud til gerningsstedet efter en anmeldelse fra en udenforstående person.

Hundepatruljen blev allerede samme aften sat til at lede efter den 25-årige Robert Hansen, der skulle være flygtet fra stedet i retning af Kongens Have.

Men først i går fik politiet kontakt til Robert Hansen, som altså har indvilget i at møde til afhøring.

Langt synderegister
Det er langtfra første gang, Robert Hansen er i politiets søgelys. Han er tidligere blevet taget to gange med kokain på sig, ligesom han to gange er sigtet for vold. Den ene gang mod netop Mira Wanting, som han ifølge flere vidner stak mindst én lussing under et skænderi på diskotek Barfly i København i juni 2003.

Få måneder forinden var den unge skuespiller blevet sigtet for vold mod Mira Wantings tidligere kæreste Bastian Møller, der ifølge sigtelsen blev tildelt både spark og slag på diskotek Rosie McGee's nær Rådhuspladsen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Robert Hansen lagt sit kokain-misbrug bag sig, men han kæmper åbenbart stadig med at få styr på sit iltre temperament.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen