Politiet afslørede mig ved en fejl

null

Den kilde, som i august sidste år anmeldte Tønder-sagen til politiet i Tønder, er dybt skuffet over politiets opførsel over for ham.

Som tidligere omtalt i Ekstra Bladet, sendte Tønder Politi rapporter med kildens navn til anklagemyndigheden i Tyskland, da den såkaldte ’Dromedar’ skulle udleveres til Danmark.

- På den måde fandt Dromedaren ud af, hvem der havde anmeldt sagen. Nu har det bredt sig til andre af de fængslede udlændinge. Derfor er jeg i livsfare. Politiet havde helt klart lovet mig, at jeg kunne forblive anonym, siger kilden til Ekstra Bladet.

Han skal hjælpes
- Nu er det mig, der står med alle de økonomiske udgifter i forbindelse med flytningen. Alene indskuddet til en ny lejlighed er på 8000 kroner. Jeg er kontanthjælpsmodtager og aner ikke, hvor pengene skal komme fra, siger manden.

Kilden har allerede haft kontakt til borgmesteren i den by, han bor i. Han har stor forståelse for mandens dybt uheldige situation.

- Vi arbejder på at hjælpe ham. Jeg har virkelig stor forståelse for hans situation. Jeg anede faktisk slet ikke, at han boede her i byen, før han pludselig bad om min hjælp, siger han.

- Jeg ved ikke, om vi kan give ham direkte økonomisk støtte til flytningen. På den anden side er der tale om en helt speciel sag, og jeg skal nok gøre mit til, at den ender fornuftigt, siger borgmesteren.

Ikke en fejl
Politimester Jan Stick har tidligere afvist, at politiet skulle have givet kilden en speciel status som anonymt vidne.

- Vi er naturligvis kede af, hvis han har fået den opfattelse. Vi tager enhver trussel eller chikane mod ham meget alvorligt. Vi har da også instrueret ham i, hvordan han skal forholde sig, hvis han bliver udsat for trusler, siger politimesteren til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen