Hjemmeværnsmand begår trippeldrab

En hel familie blev natten til søndag udslettet i den norske by Geilo. Gerningsmanden har begået selvmord

Beboerne i den norske ski-by Geilo er rystede. klokken ca. 23.30 lørdag aften gik en 25-årig hjemmeværnsmand amok med et AG-3 automatgevær, og dræbte et ægtepar og deres søn. En fjerde person blev alvorligt såret.

I alt affyrede den 25-årige 25.30 skud med det halvautomatiske gevær.

Alle de dræbte var i familie med hinanden, men en søn og en datter, som befandt sig i husets kælder, slap uskadte.

Den 20-årige mand, som blev hårdt såret, var ikke i familie med de dræbte. Han blev straks overført til hospitalet, men hans tilstand er stadig kritisk.

Der var i alt ni personer i huset, men kun de fire, som befandt sig på stueetagen, blev skudt.

Politiet har endnu ikke noget motiv til den koldblodige nedskydning, men mener, at hjemmeværnsmanden kendte en af de voksne sønner i huset.

Efter en intens eftersøgning fandt politiet gerningsmanden i et andet hus. Han havde skudt sig selv. Politiet mener, at såvel gerningsmanden og hans våben har tilknytning til det norske hjemmeværn.

Politiet vil indtil videre ikke sige noget om motivet til drabene, eller og gerningsmanden havde relationer til familien.

By i chok
Søndag er Geilo tydeligvis i chok. På den lokale hotelbar 'Resepten' var mange skiturister samlet for at feste, inden de søndag skulle til at pakke sammen og tage hjem fra skiferie. Men efter drabene afspærrede politiet baren, så gæsterne ikke kunne komme ud.

Beskeden til gæsterne var, at en mand var gået amok med et gevær i byens gader, og at det ikke ville være sikkert at bevæge sig udenfor. Først klokken fem om morgenen kunne gæsterne bevæge sig hjem.

I vinduet på den lokale Esso-tank hænger et skilt: 'Kære kunde. Vi holder lukket lukket hele dagen i dag søndag 13.1 grundet nattens tragedie. Vi håber på forståelse for dette. Berit og Jan Holden'.

De to tankstations-ejere er ikke de eneste, der holder lav profil i dag, søndag. Hele Geilos centrum er mennesketomt, og stemningen er langt fra som den plejer i den lille, hyggelige skibygd.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen