Skud mod jødisk synagoge i Oslo

Norsk politi jagter ukendt gerningsmand efter skud mod synagoge i Oslo. Synagogens rabbiner appellerer til nordmænd om solidaritet

Politiet i Oslo jagter en bevæbnet mand, der tidligt søndag affyrede flere skud mod den jødiske synagoge i den norske hovedstad.

Skuddene blev affyret lige før kl. 02.30, og politiet afspærrede området omkring synagogen.

Der kunne ses flere skudhuller i bygningen.

Et vidne skal have set en mand hoppe ind i en bil og køre fra stedet lige efter beskydningen af bygningen. Men politiet har intet signalement af manden, som ifølge vidnet skal have været alene.

- Vi aner ikke, hvem der står bag handlingen. Det er politiets job at finde ud af, men jeg tror, at dette er et resultat af processer i samfundet, som vi ikke ønsker at have del i, siger rabbiner Joav Melchior.

- Jeg håber, at det norske samfund stiller sig solidarisk med os på dette punkt, siger han.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere