Nu starter lommetyvenes festival

I morgen starter gadefestivalen Distortion - og så indledes et par hektiske dage for byens lommetyve

Med så mange mennesker samlet på et sted, er der særdeles gode arbejdsforhold for alskens lommetyve. (Arkivfoto: Adrian Joachim)
Med så mange mennesker samlet på et sted, er der særdeles gode arbejdsforhold for alskens lommetyve. (Arkivfoto: Adrian Joachim)

Når størstedelen af Københavns gader fra i morgen forvandles til en menneskelig tsunami af musik, øl, musik og lidt mere øl, indledes også et par hektiske dage for byens lommetyve.

For når tusinder og atter tusinder af løsslupne og bekymringsløse mennesker samles i de kommende fire dage fordelt i de respektive bydele, stiger dagslønnen samtidig for hovedstadens mere lyssky personer.

Kontanter, iPhones, smartphones, smykker og andre værdier er ikke kun nemme at liste op af den ubeskyttede baglomme eller fiske fri fra en net dametaske, når musikken - og øllen - alligevel indbyder til, at folk står lidt ekstra tæt.

Se også: Københavns Politi roser distortion-fest

Rumænere fyldte bilen med mobiler
Således blev resultatet for sidste års festivals flittige tricktyve særdeles indbydende. Ikke kun indløb der i løbet af de fire dage, som gadefesten varer, ca. 250 anmeldelser fra deltagere, der var blevet bestjålet.

Men knap tre uger efter skraldemænd bogstavelig talt havde ryddet det sidste plastikbæger af vejen, blev en hel varevogn med tyvekoster under en rutinekontrol stoppet af svensk politi i Skåne. Her havde to til tre rumænere fyldt bilen med alskens smartphones og iPhones - hvoraf størstedelen efterfølgende viste sig at stamme fra den danske Distortion-fest.

- Der var vel anslået omkring 200 mobiler samlet i den bil, og vi fandt frem til, at ca. halvdelen af dem var blevet stjålet i København under Distortion, forklarer vicepolitikommissær Ove Randrup fra Station Citys Tyverigruppe.

DK MusikNYT - 3. jun. 2011 - kl. 10:07 Nørrebro flyder med skrald efter festival
Københavnerne kan godt berede sig på flere scener som denne. (Foto: Zefa) nationen - 9. jun. 2011 - kl. 15:15 Åh nej, en flodbølge af tis igen

København er - lig andre storbyer i Europa - et yndet mål for tricktyvene. Festivaler, store arrangementer og andre events er ren tiltrækningsmagnet for levebrødstyve særligt fra de østeuropæiske og nordafrikanske lande.

Men når hovedstadens samlede tropper af langfingre er på spil, så skal Tyverigruppen naturligvis også være til stede.

- Så snart der er mange mennesker, som til sådan en event, så er der også folk, som vil forsøge at berige sig. Sådan er det. Men man kan jo gøre rigtig meget selv, for at være opmærksom på sine ting, mobiler, kontanter og smykker, siger Ove Randrup.

Blandt andet sådan her så der ud efter Distortion festivalen sidste år (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dine Penge - 30. maj. 2012 - kl. 07:45 Nu begynder affalds-festen
Se også: Distortion: Havde sex på åben gade

Twitter er kampen mod tyve
I håbet om at komme så mange tyverier til livs, tager politiet dog også Twitter i brug.

- Det gør vi for hele tiden at kunne servicere dem, der deltager i gadefesten. Og her vil vi helt sikkert advare folk om områder eller steder under festivalen, hvor de skal passe på deres ting. Så det håber vi, folk vil benytte sig af, opfordrer Ove Randrup.

Er du interesseret i at følge politiets råd og vejledning under Distortion, kan du følge dem på @kobenhavnpoliti, så længe festivalen står på.

De omtalte rumænere, der blev snuppet i Skåne, blev i øvrigt dømt for hæleri, da man ikke kunne knytte dem til de specifikke tyverier i København.

1 af 3 Det er særligt iPhones, smartphones, kontanter og smykker er tricktyvenes foretrukne bytte. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)
2 af 3 En varevogn med ca. 200 mobiler blev sidste år stoppet i Skåne. Det viste sig, at ca. halvanden af dem stammede fra tyverier under Distortion. (Arkivfoto: Jesper Mortensen)
3 af 3 Med så mange mennesker samlet på et sted, er der særdeles gode arbejdsforhold for alskens lommetyve. (Arkivfoto: Adrian Joachim)