Fire anholdt for bare bryster og ølkast på Rådhuspladsen

Politiet var massivt til stede under provo-koncert på Rådhuspladsen lørdag aften. Der var i alt fire anholdelser for ølkast og nøgenhed

En kvinde bliver anholdt på Rådhuspladsen lørdag aften. Privatfoto
En kvinde bliver anholdt på Rådhuspladsen lørdag aften. Privatfoto

Satan! Satan! Satan! Satan!

En større flok unge autonome, feminister, og folk fra det københavnske heavy og homo-miljø var lørdag aften til stede under en kristen koncert på Rådhuspladsen.

Et bizart foretagende, hvor forsangeren, den gudselskende Kristina Djarling, egentlig brugte det meste af tiden på at svine publikum til, og omvendt gjorde publikum alt for at hidse Kristina Djarling op ved blandt andet at råbe satan i kor.

Københavns Politi var massivt til stede i forhold til det mindre publikum, men det afskrækkede ikke tre kvinder fra at blotte sig, så de endte med at blive anholdt.

En helt ung mand i 15-års alderen blev også udsat for en voldsom anholdelse, og lagt i strips, tilsyneladende fordi han havde kastet et plastickrus med øl op mod scenen.

- Vi har fire anholdelser, og det er for ordenspolitibekendtgørelsen. En kastede noget øl og noget andet op på scenen, og så var der tre, der blottede sig, men det er nede i bagatelklassen. Vi forsøgte ved rimelig tilstedeværelse at være synlige, og så blandede vi os lidt i mængden, siger Mads Firling, vagtchef hos Københavns Politi.

Kristina Djarling har en facebook-gruppe opkaldt efter sig, kaldt 'Vores guddommelige helgen Kristina Djarling.'

Se også: Ung mor på flugt fra Faderhuset

Hun har været en af de ledende skikkelser i den kristne menighed Faderhuset, som den omstridte Ruth Evens var leder af.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen