Velkommen til Tigger-Strøget

Beboere og børnefamilier utrygge: Hver sommer oversvømmes hovedstaden af professionelle østbander, der ifølge politichef tager alle kriminelle fif i brug for at skaffe penge

Østeuropæerne er velorganiserede og arbejder ud fra forskellige knudepunkter under ledelse af bagmænd. Her ses en gruppe på Strøget i København, inden de får udstukket dagens program med at samle flasker og tigge. (Foto: Andreas Szlavik)
Østeuropæerne er velorganiserede og arbejder ud fra forskellige knudepunkter under ledelse af bagmænd. Her ses en gruppe på Strøget i København, inden de får udstukket dagens program med at samle flasker og tigge. (Foto: Andreas Szlavik)

København er for tiden overrendt af rumænske og bulgarske tiggere og fattige romaer, der har erobret gadebilledet. Adskillige knudepunkter i hovedstaden udgør de tilrejsendes arbejdsplads.

Det gælder ikke mindst indgangen til Københavns byret på Rådhuspladsen, der ikke kun bruges som tigger- og tyveripromenade, men også som som reel soveplads og toilet af de omrejsende østkriminelle. Der stinker fælt, når man passerer horden af rumænske kvinder og mænd, som hviler sig på strækningen.

Jarmers Plads. Foto: Andreas Szlavik Vagthund Sådan arbejder de rumænske kriminelle

Overalt færdes de med propfyldte barne- og klapvogne. Kommer slæbende på store, sorte poser med flasker og dåser, som både er lovligt samlede, men ofte hugget i restauranternes baggårde. Mens Burger King ved på Rådhuspladsen bruges som kantine og varmestue, hvor sigøjnerne indtager deres medbragte mad på 1. sal. Indimellem kommer de også ind og køber en kop kaffe.

Og i mange københavnske supermarkeder leverer grupperne af østeuropæerer trængsel ved pant-automaterne, hvor der ofte afleveres flasker for mange hundrede kroner ad gangen.

Se også: Vrede beboere: Rumænere hærger vores bydel

Omrejsende kriminelle
Men et er betleri og lovlig indsamling af flaskepant. Men de nomadelignende horder opererer ikke mindst som kriminelle. Hver dag spreder de omrejsende tiggere sig strategisk på Strøget, hovedstadens shoppinggade nr. 1 og en af Europas længste gågader, hvor danskere og turister er yndet mål for tricktyveri på tricktyveri.

De arbejder både i flok og på egen hånd, men principperne og arbejdsmetoderne er ens: Tricktyverier en masse, der går ud over hvem som helst, når som helst og hver eneste dag.

– Overordnet arbejder tyvene i storbyerne i kortere perioder, hvorefter de drager videre til andre storbyer. Tyvene går primært efter steder, hvor der er mange mennesker, mange turister og mange penge. Enten hvor folk kommer gående som på Strøget, eller hvor man sidder og hygger på café. De er på udkig efter personer, der lige har hævet i banken eller vekslet hos vekselererfirmaer, udgiver sig for at være politibetjente eller hotelgæster. Det er hele paletten, konstaterer politikommissær Ove Randrup.

Se også: Rumænsk tyvebande dømt: Stjal på caféer

Organiseret kriminalitet
Han er leder af Københavns Station Citys særlige tyverigruppe, der overvåger og bogstavelig talt følger de langfingrede tilrejsende, som allerede i de tidlige forårsmåneder drager hertil for at snyde og bedrage. Det være sig i S-tog, på gågader, i parker, lufthavnen eller ved store events.

– Der er tale om organiseret kriminalitet. Folk, som udelukkende rejser ind i landet for at lave denne type kriminalitet. De kommer fra fattige kår med håbet om at skaffe flere penge udelukkende ved at lave lommetyverier, siger Ove Randrup.

LÆS meget mere om de omrejsende kriminelle - se hvor og hvordan de snyder og bedrager dig - i Ekstra Bladet i dag

Vagthund Strøget oversvømmet af professionelle østbander

SE Ekstra Bladet TV senere i dag, hvor vi spørger de rumænske tilrejsende flakkere om, hvad de laver i København.

Har du kendskab eller information om sagen, så sms på 1224 (alm. sms takst) eller send os en mail her.

1 af 3 Et typisk billede på de omrejsende tiggere. (Foto: Andreas Szlavik)
2 af 3 På Christianshavn er mange beboere også generet over grupperne af rumænere, der skider i baggårde og stjæler fra de forretningsdrivende. (Foto: Andreas Szlavik)
3 af 3 Østeuropæerne er velorganiserede og arbejder ud fra forskellige knudepunkter under ledelse af bagmænd. Her ses en gruppe på Strøget i København, inden de får udstukket dagens program med at samle flasker og tigge. (Foto: Andreas Szlavik)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere