TV: Levakovic-offer - De stjal mine penge

Per Brøchner Nielsen blev bestjålet i sit eget hjem, mens han troede, han hjalp nogle nye naboer

Lørdag den 26. marts åbner 66-årige Per Brøchner Nielsen døren for to fremmede - 10 minutter er han blevet endnu et offer for den berygtede Levakovic-familie, der står bag hundredevis af forbrydelser.

De to fremmede, en mand og en kvinde, spørger den pensionerede slagter fra Glumsø om, han ikke kan vise, hvordan køleskabet fungerer, fordi de lige var flyttet ind i boligkomplekset.

– Og der har jo stået en del lejligheder tomme, så det virkede helt naturligt, og man vil jo godt udvise godt naboskab.

– Bagefter sagde de tusinde tak for hjælpen og gik, siger Per Brøchner-Nielsen.

Da Per senere tjekker sin pung, opdager han, at der mangler 800 kroner og et dankort.

– Pungen lå under avisen, og det må have været manden, der har taget pengene og kortet, mens jeg viste køleskabet frem, siger han.

– Det er jo lidt lusket, at man bliver udnyttet, fordi man forsøger at være sød og venlig. Heldigvis fik de ikke fat i de 25.000 kroner, jeg på daværende tidspunkt havde liggende, der var sparet op til min datter, siger han.

Se indslaget herover, og læs mere i Ekstra Bladet tirsdag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere