Kemisk kastreret pædofil skal blive bag tremmer

Danni Frank Tofte Hansen får ikke lov at blive prøveløsladt. - Urimeligt, lyder reaktionen fra hans forsvarsadvokat, der vil forsøge at få sagen i Højesteret

12 år bag tremmer er ikke nok, hvis man er dømt for seksuelle overgreb på tre børn.

I hvert fald ikke i den pædofile Danni Frank Tofte Hansens tilfælde, har Østre Landsret netop slået fast. Det oplyser retten til Ekstra Bladet.

Danni Hansen, der er fængslet i forvaring, mener selv, han er 'kureret' for sine interesse for børn og har søgt om lov til at blive prøveløsladt.

Se også: Kemisk kastreret pædofil vil løslades: Min interesse for børn er væk

Men det afslog først Københavns Byret - og mandag stadfæstede landsretten så byrettens kendelse.

- Jeg har endnu ikke selv set kendelsen, men jeg har med det samme sige, at vi vil forsøge at få sagen i Højesteret, siger Danni Hansens forsvarer Claus Bonnez til Ekstra Bladet.

Se også: Kendelse: Pædofilidømt skal blive på anstalt

- Der er ikke nogen som helst rimelighed i den afgørelse. Der er lægelige udtalelser, som siger, at han ikke er farlig længere - og forvaring kræver netop, at man anses for farlig, tilføjer forsvarsadvokaten.

Han peger på, at Danni Frank Tofte Hansen har siddet fængslet i 12 år, hvilket er den højst mulige straf for hans forbrydelser - udover forvaring.

Se også: Pædofilidømt: - Jeg er syg og vil løslades

Danni Hansen er dømt for at have forgrebet sig på tre børn i alderen 6-10 år i årene 1998-2000. Tidligere er han blevet straffet for lignende forbrydelser, og han blev idømt forvaring i 2002.

I retten forklarede en overlæge, der har arbejdet med den pædofilidømte mand i flere år, at han - fordi han er blevet kemisk kastreret - ikke længere er til fare for sine omgivelser.

Se også: Pædofil vil på fri fod igen

- Incitamentet for at begå den slags forbrydelser er der ikke mere. Den 'ophidselse' og energi til at handle findes ikke længere - og derfor er der ikke en væsentlig fare for, at han begår en ligeartet forbrydelse, lød det fra overlæge Elisabeth Pleidrup.

Omvendt mener Anstalten ved Herstedvester, hvor Danni Hansen sidder fængslet, ikke, at der er tilstrækkeligt med beviser på, at han ikke længere er farlig. Og det valgte både byretten og landsretten altså at tage til efterretning.

Se også: Filmede grov sex med pige på otte Filmede grov sex med pige på otte

Selv tog Danni Hansen også ordet, da han mandag i sidste uge sad foran dommeren i Østre Landsret.

- Jeg har personlig rigtig meget fortrydelse for mine handlinger. Det skal jeg lære at leve med, lød det fra Danni Hansen, inden han tilføjede:

- Jeg har eftertænkt mine udgange fra fængslets og overvejet, om der var en unormal interesse for børn. Men det var der ikke. Jeg føler mig selv på sikker grund nu. Måske har jeg været manipulerende og utroværdig engang - men det er en saga.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere