Politi: Vi tror det er en stor bombe

En parkeringskælder i indre København er blevet afspærret efter fundet af en mistænkelig bil - politiet mener, der er tale om en bilbombe

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Se tv fra området i tv-indslaget over artiklen

En adresse i indre København er her til formiddag blev afspærret efter fundet af en mistænkelig bil i bygningens p-kælder.

Bygningen, der ligger på Landgreven huser bl.a. Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Rigsrevisionen og Statens Administration med sammenlagt ca. 600-700 medarbejdere, og politiet frygter, at der er tale om en bilbombe.

- Vi tror, det kan være en stor bombe, lyder det kort fra politiets talsmand Hans Sinding fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Der stikker kabler ud fra bilen flere steder og vores mænd på stedet synes, det godt kunne ligne noget, der er farligt. Så noget tyder på, at det er en bombe, forklarer han.

Det var en borger, der i moges kl. 09.38 kontaktede politiet, fordi han opdagede den mistænkelige bil.

Politiet ønsker ikke at oplyse, om køretøjet, der er en personbil, er dansk eller udenlandsk indregistreret. Ej heller hvor længe den har stået i p-kælderen under Landegreven 2, som er et decideret parkeringshus.

En medarbejder indefra selve bygningen oplyser til Ekstra Bladet, hvordan folk er blevet bedt om at forholde sig roligt og indtil videre ikke må forlade bygningen.

Men politiet er nu gået i gang med at eskortere folk.

- Vi har lukket samtlige veje dertil og er begyndt at evakuere folk væk fra området, lyder det fra Hans Sinding.

Det er således gader som Gothersgade, Landegreven, Dronningens Tværgade og Store Kongensgade, der blandt andet er blevet afspærret.

Samtidig er andre personer fra nærliggende forretninger dog blevet eskorteret væk af politiet, mens EOD - Forsvarets Bomberyddere er ankommet til stedet.

Opdateres...

Har du informationer om sagen så kontakt os på 1224 (alm. sms takst) eller på mailen her.

1 af 2 Foto: Jakob Jørgensen
2 af 2 Foto: Jakob Jørgensen