15-årig narko-forgiftet på festival

En 15-årig dreng røg på hospitalet under weekendens Ringsted Festival. Analyser viser, at han har indtaget amfetamin og/eller ecstasy

For en 15-årig dreng endte Ringsted Festival fredag aften med ambulancekørsel og hospitalsindlæggelse i et døgn.

Han tog nemlig imod en flaske fra en pige, han ikke kendte, tog en tår og blev forgiftet med amfetamin og/eller ecstasy, skriver sn.dk.

Det viser analyser fra Slagelse Sygehus, hvor den 15-årige lå indlagt i et døgn, fortæller drengens far, der ønsker at være anonym, men har meldt episoden til politiet.

- Han råbte og skreg i vildelse, og vi var fem om at holde ham, inden han blev kørt med fuld udrykning, siger faderen, som mener, det er vigtigt at få fortalt om episoden.

- Tag aldrig noget fra nogen, man ikke kender!, råder han.

Ringsted Festival ønsker ikke at kommentere den konkrete hændelse, men sikkerhedschef Morten Therkildsen afviser, at der skulle være et generelt problem.

- Vi er helt klart af den opfattelse, at det er en tryg og sikker festival, og vi har meget få sager, siger han.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen