6 trafikdrab på 3 døgn: Men færre dør i 2013

Trods nogle vanvittige dage med seks trafikdræbte, så er antallet af dræbte i år mindre end i 2012

De seneste døgn har været ekstremt voldsomme på de danske landeveje, hvor seks personer er døde efter fire trafikuheld.

Men på trods af det er antallet af dræbte i trafikulykker faktisk 18 procent lavere end sidste år på dette tidspunkt.

I januar og februar har der hidtil været 27 trafikdrab, mens der i 2012 var 33 dræbte i de to måneder. Det var samtidig året med 175 dræbte, som er det laveste antal nogensinde

Læs også:

Se også: Ny voldsom trafikulykke: To dræbt i nat

- Vi er under tallene fra sidste år, men samtidig også relativt tæt på dem. Derfor skal man passe på med at sige noget om en tendens, da en enkelt alvorlig ulykke kan ændre på det, men det tyder på, at vi er på niveau med sidste år, siger direktør i Rådet for Sikker Trafik, Anders Rosbo til ekstrabladet.dk.

Det er samtidig ikke kun i forhold til dræbte, at tallene er lave. I januar måned var der 245 tilskadekomne i trafikulykker, mens der i januar 2012 var 294 personskader.

Læs også:

Se også: 39-årig mor ramt af ufattelig tragedie

Og de foreløbige lave tal for 2013 har ekstra gode muligheder for at fortsætte.

- I 2013 vil politiet rulle fotovognen ud fire gange så meget som normalt, og det plejer at have rigtig stor effekt. Derudover er bødetaksterne også blevet hævet i 2012, og det vil forhåbentligt også betyde noget, siger han.

Rådet for Sikker Trafiik har i deres holdningsundersøgelser af de danske trafikanter igennem en årrække samtidig oplevet en langsom ændring.

- År for år så rykker det et nyk i den rigtige retning blandt danskerne. Vi kan også se, at genenmsnitshastigheden er faldet, siger Anders Rosbo.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere