Seks lig og to biler fundet i sø efter 40 år

Politiet ville tjekke nyt sonar-udstyr i sø i Oklahoma. Resultatet var, at de fandt to biler, som forsvandt for årtier siden, samt seks lig. Kun et af dem er identificeret

Politiet har fundet seks lig i Foss Lake i Oklahoma. De mener, at det er tale om personer, der forsvandt for årtier siden. Foto: Oklahoma Politi/Google maps
Politiet har fundet seks lig i Foss Lake i Oklahoma. De mener, at det er tale om personer, der forsvandt for årtier siden. Foto: Oklahoma Politi/Google maps

Amerikansk politis dykkere ville afprøve noget nyt sonar-udstyr, og det gjorde de i Foss Lake i Oklahoma.

Og de fandt for godt en uge siden på bunden af søen to biler, der lå cirka fire meter under overfladen. I går tirsdag blev bilerne så hevet op på land og der ventede et uhyggeligt syn.

Seks lig var der i de to biler.

Den ene er en Camara, som man mener kan være fra en sag fra 1970. Her forsvandt den 16-årige Jimmy Allen Williams og hans to 18-årige venner, Leah Gail Johnson og Thomas Michael Rios.

De tre var den 20. november til en football-kamp i Elk City, men vendte aldrig tilbage. Det vides tilsyneladende ikke, om de nåede frem til kampen, ligesom der ikke er andre oplysninger, der kan give en forklaring på deres forsvinden.

Den anden bil er en Chevrolet fra starten af 50'erne. Den kan muligvis forbindes med en sag fra starten af 60'erne. Her forsvandt et ægtepar fra byen Canute, der ikke ligger langt væk fra Foss Lake. Politiet har ingen formodning om hvem den tredje person er, hvis bilen overhovedet har noget med denne sag at gøre.

En kilde siger til Elk City Daily News bl.a.: 'I 1973 arbejdede jeg som state trooper i Beckham and Custer County og jeg hørte rygter om, at på et tidspunkt i starten af 60'erne var en bil med to eller tre personer set i Canute. De satte kursen mod Foss Lake og blev aldrig set igen.'

Begge biler blev fundet tæt på en rampe ved en marina.

De lokale myndigheder oplyser, at et af de seks lig er identificeret, men vil ikke offentliggøre navnet, før de pårørende er underrettet. De beder dog offentligheden om hjælp med oplysninger, der kan før til identificering af ligene, ligesom der venter omfattende tekniske undersøgelser.

Se video, flere billeder og læs mere på Missing Persons of America. Klik her

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen