TV: Betjent sendt på orlov: Her terroriserer han sagesløs familie

Politiet i Ohio har sendt en af sine betjente på orlov, mens man undersøger, hvad der fik ham til at true en familie med sin strømpistol under en rutinemæssig færdselskontrol. Se klippet her

Politiet i Ohio, USA, undersøger nu omstændighederne omkring en episode, hvor en en af deres betjente lagde tre familiemedlemmer i håndjern og truede dem med en såkaldt 'stun gun'.

Betjenten ved navn Eric Hart skulle angiveligt at stoppet den 21-årige Cassandra Meyers for at kontrollere papirerne på hendes bil. Det skriver netmediet Gawker.

Se også: TV: Betjent smadrer rude - hun rullede kun halvt ned

Men da Meyers svigerfar, Aaron Tatkowski, på et tidspunkt under forhøringen ankom sammen med sin kæreste og Meyers' tre børn og konfronterede betjenten angiveligt med ordene 'I'm fucking sick of you cops. I'm fucking sick of you harassing people for no reason' ('Jeg er pissetræt af jer politifolk. Jeg er pissetræt af, at I chikanerer folk uden grund', red.), udviklede situationen sig.

Se også: TV: Betjent efter at have slået mindreårig: - Han bed mig!

Tatkowski har fortalt, at han satte sig tilbage i bilen, som Eric Hart havde befalet ham, men af uvisse årsager havde betjenten kaldt ham ud af bilen igen kort efter. Kort efter blev kæresten også hevet ud.

Eric Hart hævder, at Tatkowski nægtede at sætte sig tilbage i bilen, og at han var nødt til at tage sin strømpistol frem og beordre de to ned på jorden og ligge, hvilket fik hende, det hele oprindeligt handlede om, Cassandra Meyers, til at gøre indsigelse mod Harts opførsel.

Det resulterede blot i, at hun også blev beordret ned på jorden.

Se også: TV: Stoppet af betjent og fik kran i nakken

Øjenvidner filmede den vanvittige episode, som du kan se i klippet over artiklen.

Som billeder tydeligt viser, stod Eric Hart længe og pegede med sin strømpistol mod de tre på jorden - en detalje han imidlertid udelod fra sin efterfølgende officielle rapport.

Men da folk tidligere på ugen begyndte at dele videoen vidt og bredt på nettet, fik det politiet til at sende betjenten på orlov, indtil man har resultaterne af en intern undersøgelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere