Fejl 503

Fejl 503

Fejl 503

Fejl 503

Han flygtede fra fængslet i burka

Et ægtepar er nu tiltalt for at stå bag en fangeflugt fra Nyborg Statsfængsel, hvor en 34-årig flygtede forklædt i burka. Flugtfangen har været på fri fod i et år

Dib Marwan Barghachoun, 34, spadserede ud af Nyborg Statsfængsel i en burka. Han skjuler sig formentlig i Libanon med sine fem bortførte børn. (politifoto)
Dib Marwan Barghachoun, 34, spadserede ud af Nyborg Statsfængsel i en burka. Han skjuler sig formentlig i Libanon med sine fem bortførte børn. (politifoto)

Fejl 503

Fejl 503

Fejl 503

Et libanesisk ægtepar med fem børn stod bag en opsigtsvækkende fangeflugt fra Nyborg Statsfængsel, hvor en 34-årig fange spadserede frit ud af fængslet forklædt i burka.

Det mener Fyns politi, der nu kræver ægteparret dømt for fangeflugten ved retten i Svendborg. Parret er nære familiemedlemmer til den 34-årige.

Under ægteparrets besøg hos den 34-årige i fængslet overtog han kvindens burka, og gik ud af fængslet sammen med hendes mand, mens hun blev efterladt i cellen.

Flugten skete den 6. oktober sidste år, men politiet har hidtil valgt ikke at efterlyse flugtfangen offentligt.

Dømt for bortførsel af fem børn
Nu kan Ekstra Bladet oplyse, at der er tale om Dib Marwan Barghachoun, som er født i Libanon, men dansk statsborger. Han opholder sig formentlig stadig i Libanon sammen med sine fem børn, som han bortførte til Libanon den 17. januar 2011 efter at statsforvaltningen samme dag havde givet moderen en midlertidig forældremyndighed.

Børnene er den nu fem-årige Anas, den otte-årige Omar, den ni-årige Mohamad, den 11-årige Hassan og den 12-årige Marwan. Børnenes farfar er også efterlyst af dansk politi, fordi det menes, at han skjuler de fem børn i Libanon.

Den 8. juli 2011 idømte retten på Frederiksberg Dib Marwan Barghachoun to års fængsel for bortførslen af de fem børn. Han skulle prøveløslades i begyndelsen af 2013, men han vidste, at han alligevel ikke ville komme på fri fod.

Han kunne se frem til ny varetægtsfængsling straks efter løsladelsen og en ny dom på flere års fængsel, fordi han fortsat nægtede at medvirke til at få de fem børn til Danmark. Derfor besluttede han at flygte fra Nyborg Statsfængsel med hjælp fra ægteparret, mener politiet.

Faktisk kunne Dib Marwan Barghachoun risikere at sidde bag tremmer med flere nye domme indtil det yngste barn var fyldt 18 år.

Efterlyst internationalt
Efter fangeflugten er Dib Marwan Barghachoun blevet varetægtsfængslet 'in absentia' og er efterlyst internationalt via Interpol.

Men Dib Marwan Barghachoun er ikke den eneste, som er sunket i jorden. Også den 32-årige kvinde, som - ifølge tiltalen - gav sin burka til flugtfangen, er forsvundet.

Hun skal ellers stilles for retten i Svendborg på onsdag sammen med sin 33-årige mand tiltalt efter straffelovens § 124 om hjælp til fangeflugt.

Den 32-årige er mor til fem børn, og Fyns politi formoder, at hun også opholder sig i udlandet, muligvis Libanon. Ægteparret bor ellers i Københavns-området.

- Det er kun lykkedes at forkynde tiltalen for manden, mens hans hustru er rejst ud af landet og vi ved ikke, hvor hun befinder sig, siger Kirsten Flummer, Fyns politi, der er anklager i sagen mod ægteparret. Hvis ikke kvinden møder op i retten, bliver sagen muligvis afgjort uden hendes tilstedeværelse.

Sikkerheden strammet op
Fangeflugten viste, at der både blev begået menneskelige fejl og at der var sløsede procedurer i Nyborg Statsfængsel, som nu har strammet sikkerheden.

Flugten skete ved 18-tiden efter at parret havde besøgt den 34-årige, der var så spinkel af statur, at han kunne smutte i familiemedlemmets burka. Senere på aftenen bad den efterladte kvinde om at blive lukket ud efter besøget - og det gjorde fængselsbetjentene uden videre, fordi hun lignede en mindreårig som ikke behøvede besøgstilladelse.

Fejl 503

Fejl 503

1 af 2 Der er nu strammet op på sikkerheden i Nyborg Statsfængsel efter burka-flugten. (Foto: Finn Frandsen/Polfoto)
2 af 2 Dib Marwan Barghachoun, 34, spadserede ud af Nyborg Statsfængsel i en burka. Han skjuler sig formentlig i Libanon med sine fem bortførte børn. (politifoto)

Fejl 503

Fejl 503

Fejl 503

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen