Angrebet af hunde: - 'Troede jeg skulle dø'

ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER. 26-årige Maria Jørstad blev angrebet af to hunde. Hun overlevede, men kæmper nu med smerter og infektioner fra de mange bidsår

Hundene bed Maria i halsen kun få milimeter fra halspulsåren. (Foto: Privat).
Hundene bed Maria i halsen kun få milimeter fra halspulsåren. (Foto: Privat).

- Jeg husker i glimt, hvordan hundene hugger efter mit ansigt og min hals igen og igen. Det gjorde så ubeskriveligt ondt og føltes som om det aldrig ville ende.

- Jeg tænkte bare: Nu dør jeg, siger 26-årige Maria Jørstad til Ekstra Bladet.

Hun blev angrebet af to hunde, mens hun lå på en sofa og hvilede sig sin kærestes hus i den norske by Tønsberg.

Blodet dryppede
Under angrebet besvimede Maria. Da hun vågnede igen var hundene ikke til at se.

- Jeg kan bare se blodet dryppe fra mit ansigt og mine arme fyldt med bidmærker. Jeg forstår intet af, hvad der er sket, siger Maria.

Se også: Løber bidt ihjel: Helikopter jagter kamphunde

Hundene tilhører lejere i huset. Den ene er ifølge Maria Jørstad af racen Amerikansk Pittbullterrier, mens den anden er et gadekryds af Borboel og Dobermann.

Både Borboel og Pittbullterrier er ulovlige i Danmark, mens kun Pittbullterrieren er ulovlig i Norge.

De benævnes begge som muskelhunde, eller hvis trænet til det - kamphunde.

Politiet i Tønsberg har endnu ikke fastlået racen på hundene, bekræfter de torsdag 24. oktober overfor Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har prøvet, at komme i kontakt med ejeren af hundene, men har endnu ikke modtaget et svar.

Angrebet skete for tre uger siden, men Maria er stadig på hospitalet, hvor hun kæmper stadig med smerter, infektioner og uhyggelige flashbacks.

Onde tanker vil ikke stoppe
Hun har i dag fået konstateret stafylokokker i såret i hoften.

- Flere gange har jeg nærmest kollapset på badeværelset og bare grædt og grædt. De onde tanker og minder vil bare ikke stoppe, siger Maria.

Se også: Betjente skød mod kamphunde

Det voldsomme angreb efterlod Maria med omfattende skader: En brækket kæbe, en brækket næse, et gabende kødsår på låret og utallige huller efter hundenes tænder.

Hun blev syet med over 100 sting og var bevidstløs i flere dage.

Skal gennem flere operationer
Maria skal nu gennemgå plastickirurgiske behandlinger og have hudtransplantationer.

Se også: Teenager dræbt af hunde ved Manchester

Maria blev bragt til hospitalet af civilbetjente, der var taget ud til huset. Angiveligt fordi der var blevet anmeldt husspektakler.

Hundene er blevet hentet af politiet og skal i følge norske VG aflives. Ejeren har dog anket bestemmelsen.

Den norske avis citerer ligeledes den anonyme ejer for at sige, at han frygter at hundene har spist ADHD-medicin, som skal have gjort hundene aggressive.

1 af 3 Maria Jørstad skal nu igennem flere operationer efter, at hun blev angrebet af to hunde. (Foto: privat).
2 af 3 Maria blev også bidt over og ved siden af øjet. Sårene er så dybe, at hun var tæt på at miste synet. (Foto: Privat).
3 af 3 Hundene bed Maria i halsen kun få milimeter fra halspulsåren. (Foto: Privat).

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere