Breivik i krig om mors begravelse

Kamp bag tremmer: Han er stadig for farlig til udgang fra fængslet, mener myndighederne

Massemorderen Anders Behring Breivik må ikke komme til sin mors begravelse. Foto: AP/ Heiko Junge, POOL
Massemorderen Anders Behring Breivik må ikke komme til sin mors begravelse. Foto: AP/ Heiko Junge, POOL

Den norske massemorder Anders Behring Breivik fortsætter kampen for at få udgang til sin mors begravelse.

Efter et langvarigt møde i går besluttede fængselsmyndighederne at sige nej til hans ønske.

Det blev begrundet med, at Norges værste forbryder siden 2. verdenskrig stadig afsoner på højeste sikkerhedsniveau i Ila-fængslet uden for Oslo. Han er simpelthen for farlig til udgang.

Se også: Breiviks mor er død

- Min klient har besluttet at anke afgørelsen, skriver Breiviks forsvarer Tord Jordet i en mail til norske medier.

Nær relation
66-årige Wenche Behring Breivik døde i fredags efter længere tids sygdom.

Breiviks forældre blev skilt, da han var barn, og han voksede op hos moren i en pæn bydel i Oslo.

- Der var en nær relation mellem mor og søn. Det at kunne tage en værdig afsked er lige så vigtigt for ham som for enhver anden, der befinder sig i en tilsvarende situation, siger forsvareren til Dagbladet.

112 - 23. mar. 2013 - kl. 21:12 Nægtet udgang til mors begravelse

To uger før sin død havde Wenche Behring Breivik et sidste møde med sønnen i fængslet. Her fik han lov til at forlade et særligt sikkerhedsbur og omfavne moren.

Ifølge den norske avis Dagbladet talte de to længe om, hvordan massakren 22. juli 2011 har påvirket morens liv. Bagefter var intet 'usagt' imellem dem, oplyser Breivik til sin advokat.

Hemmelig dato
Fra Breivik var 12 og seks år frem levede moren sammen med en ny mand, som blev drengens papfar. Nu 67-årige Tore Tollefsen mener, at 22. juli kan have fremskyndet Wenche Breiviks død.

- Du kan jo selv forestille dig, hvordan det er for en mor at havne i sådan en situation. Hendes krop kunne simpelthen ikke holde til det, vurderer Tollefsen over for VG.

Datoen for Wenche Behring Breiviks begravelse holdes hemmeligt, så det vides ikke, hvor lang tid Anders Breivik har til sin anke.

Morens bistandsadvokat Ragnhild Torgersen siger, at den 66-årige kvinde inden sin død 'vældig tydeligt' meddelte, at hun ikke ønsker medier til stede ved begravelsen. jesper@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere