17-årig får syv års fængsel for drab

Det koster tre teenagere syv, seks og tre års fængsel, at de sidste år sammen forårsagede 21-årige Jon Patorras død

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Det koster en 17-årig syv år i fængsel at have knivdræbt 21-årige Jon Patorra 25. september sidste år.

Det har byretten på Frederiksberg netop slået fast.

Den 17-årige Taha Chiadmi blev tidligere fredag kendt skyldig for drabet på Jon Patorra, mens hans to medtiltalte blev kendt skyldige i vold med døden til følge.

Se også: Tårer i retten: Anklager kræver 11 års fængsel til 17-årig

Det har nu resulteret i en dom på henholdsvis seks år til den 19-årige Habibullah Rahimi og tre år til den 16-årige Jonatan Johnsen Dos Santos.

Netop fordi Taha Chiadmi alene blev dømt for drab, blev hans straf også højere, på trods af han som den eneste af de tre ikke var tidligere straffet.

For den 19-årige Habibullah Rahimi er der tale om en tillægsstraf, som bliver lagt sammen med andre straffe, han endnu ikke har udstået. Det samme gør sig gældende for den 16-årige Jonatan Dos Santos.

Se også: Ven til dræbte Jon: Jeg advarede om kniv

Alle tre dømte ankede dommene til landsretten med krav om frifindelse.

Havde sår i ansigtet
Forud for domsafsigelsen havde den 17-årige Taha Chadmi fået sår i ansigtet, hvilket straks fik hans pårørende til at beskylde betjentene i retten for at have haft en for voldsom adfærd over for den tiltalte.

- Jeg er så gal lige nu, lød det blandt andet fra tilhørerrækkerne.

Hændelsen havde dog ikke betydning for domsafsigelsen, og ifølge byretten er det altså bevist, at Taha Chiadmi stak Jon Patorra en enkelt gang med en kniv på op mod 30 cm, som i sidste ende kostede den 21-årige livet.

Jagtede Jon efter overfald
De to andre blev dømt, fordi de var sammen med Taha Chiadmi om overfaldet, og fordi de efterfølgende jagtede Jon Patorra og hans ven, som de også er dømt for vold imod.

Foruden overfaldet på Jon Patorra og hans ven, er de tre nu dømte også dømt for en række andre forhold, som blandt andet omfatter brud på våbenloven, færdselsloven og lov om euforiserende stoffer.

Se også: Vidne: Jeg kunne se frygten i øjnene på Jon

Derudover er Taha Chadmi og den 16-årige kendt skyldige for afpresning og vold mod to jævnaldrende, mens Taha også er dømt for trusler mod en pædagog samt for flugt og flugtforsøg fra de institutioner, hvor han har været under varetægtsfængslingen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere