Far til syv fjernede børn: Jeg er rystet

Faren mener, at deres hus er beboeligt nok til, at de kan vende hjem

Syv børn blev tvangsfjernet, da politiet blev kaldt ud til strejfende hunde. Foto: Per Rasmussen
Syv børn blev tvangsfjernet, da politiet blev kaldt ud til strejfende hunde. Foto: Per Rasmussen

- Jeg er naturligvis rystet over, at vores børn er blevet fjernet. Det er jo aldrig behageligt at få at vide, at de ikke længere må bo herhjemme.

Sådan siger faderen til de syv børn, som politiet og de sociale myndigheder fjernede fra familiens hjem på Møn tidligere på ugen.

Den 38-årige far fortæller til Ekstra Bladet, at hele familien i øjeblikket bor hos bekendte, indtil de alle forhåbentlig inden længe får lov til at vende tilbage til deres hus.

- Hvad siger du til myndighedernes udsagn om, at jeres hidtidige hjem ikke er egnet til menneskebolig?

- Der skal måske ændres nogle småting. Men huset er efter min mening ikke så ubeboeligt, at vi ikke kan vende hjem igen. På den anden side er vi nødt til at respektere den afgørelse, kommunen måtte komme frem til. Derfor strittede vi heller ikke imod, da vores børn blev fjernet, siger faderen.

Se også: Politiet kaldt ud til strejfende hunde - fjernede syv børn

Ekstra Bladet afslørede i går, hvordan Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi blev kaldt ud til en flok strejfende hunde, der var sluppet ud fra børnefamiliens ejendom.

Da betjentene henvendte sig i huset, mødtes de af et så ubeskriveligt svineri, at de i samråd med Vordingborg Kommune omgående besluttede at fjerne de syv børn, der er i alderen fra otte til 19 år.

Henning Larsen fra lokalpolitiet i Vordingborg sagde til Ekstra Bladet, at han aldrig i sine 33 år ved politiet havde oplevet noget så slemt.

Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, er både politiet og Vordingborg Kommune flere gange i løbet af de seneste år blevet gjort opmærksomme på, at der ikke var specielt rent og ryddeligt i det lille landhus, hvor familien boede.

Men det var altså først, da betjente selv fik syn for sagen, at der blev reageret.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere