Sneen faldt med et brag

Julebryggen blev budt velkommen i går, og det gav liv i gaderne rundt om i landet

Politiet melder flere steder i landet, at folk var usædvanligt fulde i nat (Foto: Polfoto/privat)
Politiet melder flere steder i landet, at folk var usædvanligt fulde i nat (Foto: Polfoto/privat)

Oplevede du ekstra meget ballade i nat?Så send os en mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Det har været en fuldemandsnat, efter julebryggen i går aftes kom på gaden.

I både Nordjylland, Østjylland og Syd- og Sønderjylland har der været mange mennesker i byen for at feste med blå nissehuer.

Alene i Østjyllands politikreds blev der i nattens løb foretaget 36 anholdelser, fordi folk blev lidt for festlige.

- Folk har været meget, meget fulde i nat, og det har vi kunnet mærke på masser af slagsmål og brud på ordensbekendtgørelsen.

- Det er sjældent, vi ser, at folk drikker sig så fulde en fredag. Det kammer helt over, og det er også derfor, at vi har ekstra mange anholdelser i nat, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Sneramte i syd
Billedet går igen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor promillerne også har ramt højere grader end normalt.

- Vi har haft lidt flere overnattende gæster i detentionen i nat, end vi normalt har. Folk har været fulde og slået på hinanden, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Her har man haft en god håndfuld anholdelser i løbet af natten.

I Nordjylland melder vagtchefen, at der var rigtig mange mennesker i gaderne. Her har de dog kunnet opføre sig mere sobert.

- Vi har kun haft seks anholdelser i alt, hvilket er ret usædvanligt, når vi ser på, hvor mange mennesker, der festede. For der var rigtig mange folk i byen, siger han til Ekstra Bladet.

Slagsmål og brud på ordensbekendtgørelsen, hvor folk fx tisser, hvor de ikke må, var de to ting, der gik igen for de mange anholdelser i løbet af natten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere