Ven til Maddie-mistænkt: Han var narkoman og tyv

Politiets hovedmistænkte i sagen om forsvundne Madeleine McCann havde ifølge mangeårige ven et voldsomt stofmisbrug

Hovedmistænkt i Maddie-sagen var ifølge ven stofmisbruger (Foto: PA Photos)
Hovedmistænkt i Maddie-sagen var ifølge ven stofmisbruger (Foto: PA Photos)

Den nu hovedmistænkte mand i sagen om den forsvundne britiske pige Madeleine McCann var ifølge en nær ven afhængig af heroin.

Den mistænkte, Euclides Monteiro, var tidligere ansat på det portugisiske feriehotel i byen Praia da Luz, hvor familien boede i maj 2007. Her var han ansat i en restaurant i feriekomplekset, hvorfra han blev fyret i 2006 - angiveligt på grund af et heroinmisbrug.

Som hævntogt begik han indbrud i hotellejlighederne, hvor han let kunne stjæle ting fra gæsternes værelser, som blev brugt til at betale for nye stoffer.

Se også: Medier: Politiet i Portugal genåbner Maddie-sag

Det skriver engelske Daily Mail, som har snakket med Euclides Monteiros mangeårige ven Sergio Paolo:

- Han var en god fyr, men han havde nogle seriøse stofproblemer. Han røg heroin og blev afhængig af det. Jeg ved, at han nogle gange begik indbrud i ferielejlighederne for at skaffe penge til stoffer, siger han til Daily Mail.

Euclides Monteiro døde i en mystisk traktorulykke i 2009, men efterforskerne er kommet på sporet af nye oplysninger, der gør den tidligere medarbejder til hovedmistænkt i sagen om forsvundne Maddie.

Se også: Masser af tip om Maddie til tysk medie

Ifølge den portugisiske avis Correio de Manha har politiet rettet øjnene mod Euclides Monteiro, fordi man har analyseret signaler fra en række mobiltelefoner, som viser, at den tidligere ansatte var i nærheden af familien McCanns ferielejlighed den skæbnesvangre aften i maj 2007, hvor Maddie forsvandt.

Se også: Her er alle fantomtegningerne i Maddie-sagen

Monteiros enke er derfor blevet afhørt af politiet, men hun afviser, at hendes afdøde mand skulle have haft noget med Maddies forsvinden at gøre:

- Politiet jagter en mistænkt, der ikke kan forsvare sig selv, siger hun til avisen Correio de Manha.

Grunden til, at Euclides Monteiro ikke tidligere har været inkluderet i politiets efterforskning, er, at politiet den gang kun afhørte det personale, som var ansat på feriehotellet på tidspunktet, hvor Madeleine McCann forsvandt.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere