Turbåd synker ud for ferieparadis

Turbåd synker ud for det populære turistområde Pattaya i Thailand. Flere udlændinge er blandt de omkomne

Seks mennesker er druknet  ud for turistområdet Pattaya i Thailand (Foto: Bing Maps)
Seks mennesker er druknet ud for turistområdet Pattaya i Thailand (Foto: Bing Maps)

Mindst seks mennesker er druknet, efter en turistfærge søndag sank ud for det populære turistområde Pattaya i Thailand.

- Der er seks døde - tre thailændere og tre udlændinge, oplyser en politiofficer til nyhedsbureauet AFP.

Avisen Bangkok Post skriver, at der befandt sig 200 turister og thailændere om bord på færgen. De udlændinge, som foreløbig er bekræftet omkomne, er to russere og en kineser.

Ifølge avisen blev resten af passagererne reddet. Ti personer er alvorligt kvæstede.

Sandsynligheden for, at der har været danskere om bord, er lille. Det vurderer direktør for rejsegiganten Star Tour, Stig Elling.

- Ingen af de store charteroperatører har pakkede charterture til Pattaya. Alle os store rejsearrangører, vi flyver til Phuket, Bangkok og Krabi, siger Stig Elling til Ekstra Bladet.

- Hvis der er folk i området, så er det folk, der er kommet dertil med rutefly, siger han.

Den overfyldte færge var på vej fra øen Koh Lan til Pattaya, da den begyndte at kæntre cirka en kilometer fra land.

Muligvis skyldes tragedien, at en pumpe gik i stå, hvorefter det to etager høje skib begyndte at hælde.

Er du i Pattaya? Overværede du ulykken? Var du om bord på båden? Kontakt Ekstra Bladet på sms 1224 (alm. sms-takst) eller mail 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere