Den voldsomme storm, der raserede store dele af Danmark sidste mandag, har nu tre liv på samvittigheden.
En 57-årig kvinde i Halk ved Haderslev i Sønderjylland er her til aften afgået ved døden efter de kvæstelser, hun pådrog sig, da hun blev fanget under et nedstyrtet tag under stormen.
Se også: Overblik: Så galt gik detDet bekræfter vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Jeg kan bekræfte, at den 57-årige kvinde er afgået ved døden, siger Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.
- Vi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer, tilføjer han.
Den 57-årige kvinde er dermed den voldsomme storms tredje offer.
I Gilleleje i Nordsjælland mistede en 21-årig asylansøger fra Kosovo livet. Han var på besøg hos familie, da stormen rasede.
- Han ville ud i stormen og tage billeder. Han løb rundt ude på gaden, da gavlen væltede ned over ham, oplyste vagtchef Dan Houtved mandag.
Se også: Se vild storm-video: Blæst flad i 4. sals højdeFamiliemedlemmer havde advaret ham mod det farlige i situationen og havde forsøgt at tale ham fra det.
Det var gavlen på en bygning på tre etager, der kollapsede og faldt ned over manden.
Se også: Stormen sætter tusindvis i arbejde Stormen sætter tusindvis i arbejde
Tirsdag morgen mistede en anden mand livet ved Gislinge nær Holbæk, da han i sin bil kørte ind i et træ, som i stormvejret mandag aften var væltet ud over kørebanen.