Røg af vejen og landede på ladet af lastbil

Tre unge mænd slap med småknubs, da føreren af bilen mistede herredømmet og røg af vejen

(Foto: Kenneth Meyer).
(Foto: Kenneth Meyer).

Tre unge mænd var mere end almindeligt heldige, da de kørte galt i nat.

Bilen rullede rundt på taget, da føreren mistede herredømmet og landede på ladet af en lille lastbil, der holdt parkeret ved Mølleåen i Kongens Lyngby på Sjælland.

De tre unge mænd dog med småknubs.

- Det er tre unge mænd, de kører formentlig med lidt for høj hastighed og vejbanen er våd, så mister de herredømmet og ruller rundt, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Michael Gaml.

Ulykken sker omkring klokken 01.40.

- Vi havde en patrulje lige i nærheden, så de er fremme kort tid efter, siger Michael Gaml til Ekstra Bladet.

De tre mænd er selv kravlet ud af bilen, der ligger på hovedet.

- De bliver tilset, da ambulancen kommer frem. Den ene bliver muligvis taget med ind til observation, men de slipper uden de store skader. De er meget heldige, siger vagtchefen.

1 af 3 (Foto: Kenneth Meyer).
2 af 3 (Foto: Kenneth Meyer).
3 af 3 (Foto: Kenneth Meyer).
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere