TV: Brændte ihjel foran flere hundrede gæster

51-årig mand blev pludselig omspændt af flammer under Halloweven fest

ADVARSEL: BILLEDERNE I VIDEOEN KAN VIRKE STØDENDE

Politiet i Los Angeles efterforsker, hvordan det kunne gå til, at en 51-årig mand pludselig blev omspændt af flammer under en Halloween fest i West Hollywood.

Den 51-årige festede på gaden sammen med flere hundrede andre deltagere, da han pludselig blev antændt og løb brændende omkring i gaden, inden han til sidst sank sammen.

Efterforsker dødsfaldet
Manden blev hurtigt overført til nærmeste hospital. Men han døde senere af sine forbrændinger.

Drabsafdelingen efterforsker det mystiske dødsfald. Lige nu er det uklart, om der er tale om et uheld eller om der ligger en forbrydelse bag.

Politifolkene efterlyser vidner, der kan fortælle nærmere om, hvad der antændte manden på den nærmest eksplosionsagtige måde.

Sang og dansede
Mange deltagere i festen opfangede aldrig, at de var vidne til en tragedie og gik blot forbi den brændende mand uden at hjælpe.

Andre berusede unge begyndte at danse rundt om den 51-årige hårdt kvæstede mand mens de råbte og sang.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere