Mand dræbt i ulykke - barn slap nådigt

Mand dræbt under overhaling i Sydjylland

En mand blev dræbt i ulykken 500 meter vest for Horskærvej. (Foto: LLN Press//Leif Christensen)
En mand blev dræbt i ulykken 500 meter vest for Horskærvej. (Foto: LLN Press//Leif Christensen)

Ved du noget eller har du eventuelt billeder fra ulykkesstedet, så tip os gerne på mail på 1224@eb.dk eller på sms/mms til 1224 (almindelig sms-takst)

En mand er blevet dræbt i morgentrafikken på Koldingvej vest for Andst i Sydjylland.

Politi og redning blev alarmeret klokken 06.48.

Ulykken skete i forbindelse med en overhaling cirka 500 meter vest for Horskærvej.

- En mand i en personbil kører mod vest ad Koldingvej og forsøger at overhale en forankørende. Under overhalingen kører han frontalt ind i en modkørende personbil med en mand bag rattet og et barn som passager. Manden i den overhalende bil dør, mens føreren af den modkørende bil er kvæstet. Han er blevet kørt til Kolding Sygehus. Barnet er sluppet med lettere kvæstelser eller helt uskadt, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, til Ekstra Bladet.

Der er spærret i begge retninger frem til klokken 09.30 ved ulykkesstedet.

- Vi har tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge bilerne og ulykkesstedet, siger Ole Aamann til Ekstra Bladet.

Politiet har ikke endeligt identificeret den dræbte, men formoder, at der er tale om en 20-årig mand.

Ved du noget eller har du eventuelt billeder fra ulykkesstedet, så tip os gerne på mail på 1224@eb.dk eller på sms/mms til 1224 (almindelig sms-takst)

128 mennesker har hidtil mistet livet i trafikken i Danmark i år. Se alle dødsulykkerne på kortet neden for.

</p>

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere