Tredobbelt busdrab i Norge: Anholdt mand er asylansøger

Brandfolk oversprøjtede gerningsmanden med skum fra pulverslukkere

( AP)
( AP)

Den mand, som er sigtet for at have slået tre mennesker ihjel mandag aften på en bus i Norge, er asylansøger. Det bekræfter det lokale politi over for Aftenposten.

Manden er fra Sydsudan og født i 1982. Han er ifølge politiet bosat i Årdal, men det er endnu uklart, om han bor på byens asylcenter, skriver avisen.

Asylcentret i Årdal åbnede i august sidste år og har plads til omkring 150 personer.

Bevæbnet med kniv
Bussen Valdresekspressen kørte mellem Årdal og Tyin ved Filefjell, da den mistænkte mand kaprede bussen bevæbnet med en kniv.

To nordmænd og en svensker var om bord på bussen, og alle blev dræbt af gerningsmanden. Blandt de dræbte er en 19-årig kvinde.

I følge avisen VG var det en brandmand, som overmandede gerningsmanden, da han kom ud af bussen uden kniven i hånden. I mens blev gerningsmanden oversprøjtet med skum fra pulverslukkere. Andre brandfolk stod klar med hammere og andet udstyr, de kunne kæmpe med, hvis manden ville gøre modstand.

En ambulancefører er angiveligt blevet lettere såret under anholdelsen af drabsmanden.

Skete for ti år siden
Valdresekspressen var også udsat for en kapring for 10 år siden. I Fagernes blev chaufføren Audun Båland knivdræbt af en etiopisk asylansøger, som forinden havde dræbt en anden person på et asylcenter. Audun Båland blev siden hyldet som en helt.

Den mistænkte drabsmand blev ved mandagens buskapring selv lettere såret, og han er nu indlagt på et hospital i Bergen.

Til debriefing
Der er endnu ingen forklaring på, hvorfor manden gik amok med kniven i bussen. Der er heller ingen oplysninger om mandens psykiske tilstand.

Efter dramaet var de involverede politi- og redningsfolk til en debriefing på grund af de voldsomme oplevelser, skriver VG.

Politiet 89 km. borte
På et pressemøde i aftes blev politiet kritiseret for at have været for længe om at nå frem til gerningsstedet.

Politimester Ronny Iden oplyste, at den nærmeste patruljevogn var 89 kilometer fra bussen.

- I denne tragiske sagkan vi naturligvis ikke sige, at det er godt nok. Men vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder. Vores opmærksomhed har ikke drejet sig om dette punkt. Men bagefter må vi se på det, sagde politimesteren på mødet.





Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere