Pas på: Derfor er vejene farlige lige nu

En 15-årig pige blev kørt ihjel, da hun en aften i sidste uge gik i vejkanten i Svendborg. De kommende måneder er årstid for den type ulykker

Husk reflekser og lygter, når du bevæger dig ud i mørket. (Foto: Kenneth Meyer)
Husk reflekser og lygter, når du bevæger dig ud i mørket. (Foto: Kenneth Meyer)

Hvis du ikke allerede har plastret dine børn - og dig selv - til med reflekser, så er det på tide at gøre det nu.

De kommende måneder er nemlig årstid for noget så tragisk som mørkeulykker, hvor bilister overser fodgængere og cyklister, der ikke er synlige i trafikken.

Den type ulykker har der allerede været flere af - senest blev den kun 15-årige efterskoleelev Luna dræbt, efter hun blev påkørt bagfra, mens hun gik i vejkanten.

Ulykken skete på Christiansmindevej i Svendborg torsdag aften, og pigen afgik ved døden i weekenden.

Se også: 15-årige Luna kørt ihjel: Efterskolevenner får krisehjælp



Se også: 15-årig pige afgået ved døden

Og ulykker, der sker, når mørket er faldet på (eller i tusmørke) er særligt udbredte i månederne november, december og januar.

På baggrund af statistik fra 2009-2011 står det klart, at næsten to ud af tre ulykker (65 procent), hvor fodgængere er blevet dræbt eller hårdt kvæstede i de tre måneder, er sket i mørke eller tusmørke.

Tilsvarende er næsten hver anden ulykke (48 procent), hvor cyklister er blevet dræbt eller hårdt kvæstede, sket i mørke.

Se også: Kvinde dræbt ved Tivoli: Kørt ned under biljagt

Dertil kommer, at flere end halvdelen af hele årets mørkeulykker sker i de tre måneder.

- Så det er en meget god idé at tage lygter og reflekser på, lyder rådet fra dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund.

Den 15-årige Luna er langt fra den eneste, der har mistet livet i den forgangne uge. På kun fem dage - torsdag til i dag - har fem mennesker mistet livet, senest to mænd i to forskellige ulykker mandag morgen.

Se også: Mand dræbt mod lastbil



Se også: Mand dræbt i ulykke - barn slap nådigt

Men det er ikke et udtryk for, at der er flere ulykker i efterårs- og vintermånederne. Faktisk forholder det sig direkte modsat, fortæller dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund.

- Det virker voldsomt, når der er så mange ulykker på kort tid, men det er lidt tilfældigt, at de lige falder samme periode. Sommerhalvåret er faktisk det tidspunkt, hvor vi har flest ulykker, siger Jesper Sølund.

- Og på trods af de mange ulykker, er udviklingen overordnet set fortsat positiv, og vi har historisk lave tal, når det kommer til trafikdræbte, tilføjer han.

Se også: Politi: Trafikdræbte Dagný ville praje en taxi

Næsten 130 mennesker har indtil videre mistet livet i trafikken i 2013 - klik og læs mere om dødsulykkerne herunder. Mangler der nogen? Så send en mail til stes@eb.dk eller en sms til 1224 (alm. takst)

</p>

1 af 2 15-årige Luna blev dræbt, da hun gik i vejkanten en mørk aften. (Privatfoto)
2 af 2 Husk reflekser og lygter, når du bevæger dig ud i mørket. (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere