TV: Politiet skød gas under Christianiaaktion

Betjente angrebet af hætteklædte ballademagere under aktion i Pusherstreet

- Drønærgerligt. Sådan siger Poul Kjeldsen, chef for politiets særlige Taskforce Pusherstreet om dagens politiaktion på netop Christinia.

For første gang i længere tid affyrede politiet tåregasgranater under en aktion rettet mod den åbenlyse handel med hash i Christianias verdensberømte hashgade.

Se klip fra stedet fra aktionen over artiklen og mere video på localeyes.dk

- Det er ærgerligt, at vi har anvendt gas. For vi ved, at det er til stor gene for beboere og naboer. Og derfor forsøger vi at undgå det, tilføjer han.

Ved dagens aktion blev en gruppe civilklædte betjente angrebet at en gruppe hætteklædte.

- Vi tror, det drejer sig som folk ude fra, siger Poul Kjeldsen.

Ifølge Kjeldsen skulle den omtalte gruppe betjente forlade Christiania via en anden udgang end de øvrige.

- Det opdagede gruppen af de hætteklædte, der så løb derhen og angreb betjentene, siger Kjeldsen.

Og det var i den forbindelse, at politiet affyrede gasgranaterne.

Her er, hvad politiet skriver i en pressemeddelelse om dagens aktion:

- Københavns politi indledte i dag tirsdag den 5. november 2013 en ransagningsaktion rettet mod en lokalitet på Christiania med relation til hashmarkedet i Pusherstreet.

- Aktionen varede i tidsrummet fra kl. 12:30 til kl. 13:28, hvor politifolkene på vej ud fra Christiania blev mødt med modstand fra en gruppe maskerede personer. De maskerede personer kastede diverse genstande mod politiet, og herunder blev en betjent ramt på hjelmen af en flaske. For at sikre politifolkenes tilbagetrækning blev der anvendt tåregas mod de maskerede personer.

- Efter lidt over et års indsats, hvor det ikke har været nødvendigt at anvende tåregas på Christiania er det meget ærgerligt, at det var nødvendigt at affyre tåregaspatroner i dag", oplyser chefen for Task Force Pusherstreet, vicepolitiinspektør Poul Kjeldsen og fortsætter: "Det er helt uacceptabelt for både politiet og borgerne i området, at vi i dag ikke kunne gennemføre en normal patruljering på Christiania".

- Noget kunne tyde på, at Christianitterne ikke selv stod bag balladen. "Flere lokale christianitter forsøgte faktisk at standse de maskerede ballademageres udfald mod politiet.

- Politiet anholdte fire personer i forbindelse med aktionen. De forventes løsladt senere i dag. Resultatet af aktionen er endnu ikke opgjort.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere