Bøssegangster-drabet: Advokat sigtet for at fabrikere beviser

En forsvarsadvokat har angiveligt sendt postkort fra Frankrig underskrevet Henrik Haugberg Madsen - den forsvundne svindler, som formodes dræbt og parteret

Bo Madsen (t.v.) og Claus Stokholm Larsen (t.h.) er dømt for drabet på Henrik Haugberg Madsen - selvom hans lig aldrig er fundet. (Foto: Per Rasmussen)
Bo Madsen (t.v.) og Claus Stokholm Larsen (t.h.) er dømt for drabet på Henrik Haugberg Madsen - selvom hans lig aldrig er fundet. (Foto: Per Rasmussen)

Ved du noget? Så tip os på mail til 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

Tingene tog en uventet drejning, da ankesagen mod to mænd, der er dømt for drabet på Henrik Haugberg Madsen, startede mandag. Liget af Henrik Haugberg Madsen er aldrig fundet,

I retten kom det nemlig frem, at en forsvarsadvokat for en af de to dømte mænd, Bo Madsen og Claus Stokholm Larsen, er blevet anholdt og sigtet for at forfalske beviser i forbindelse med sagen.

Det skriver Sjællandske, og advokaturchef Jeanette Vincentz Andersen bekræfter over for Ekstra Bladet.

Se også: Så faldt hammeren



Se også: Dømt for bøssegangsterdrab: Det er jo grotesk

Den mandlige advokat har angiveligt sendt et postkort fra Frankrig til Danmark dateret 7. maj 2013 - to måneder efter at de to mænd blev dømt for drab og flere år efter Henrik Haugbergs forsvinden.

Der er tale om en advokat, som har været forsvarer i en sag, Bo Madsen var tiltalt i tidligere - og altså ikke under den bizarre drabssag.

Postkortet var stilet til Bo Madsen i Vestre Fængsel.

- Da Bo Madsen havde brev- og besøgskontrol i fængslet, blev brevet videresendt til mig, siger Jeanette Vincentz Andersen, der var anklager under byrettens behandling af drabssagen.

Se også: - Jeg har ikke tidligere prøvet at partere en mand



Se også: Bøssegangster-drama: Kranie kan være gravet ned

- Det så ud som om,det kom fra Henrik Haugberg Madsen. Og da vi er af den opfattelse, at han er død, begyndte vi at efterforske, hvor det så kom fra, tilføjer anklageren.

Postkortet var afsendt fra området Vence i Sydfrankrig, og ordlyden var ifølge Sjællandske blandt andet:

'Lige en hilsen fra St. Paul de Vence, hvor jeg bor engang imellem, når jeg ikke er i Spanien.'

Derefter anmodede skribenten i postkortet om, at Bo Madsen sendte oplysninger om en bankkonto, så han kunne få overført 500.000 euro, som Henrik Haugberg angiveligt skyldte ham.

St. Paul de Vence, hvor postkortet kom fra. (Foto: Per Rasmussen)
St. Paul de Vence, hvor postkortet kom fra. (Foto: Per Rasmussen)

Det skulle angiveligt være Bo Madsen, der har bedt advokaten sende postkortet, som efterfølgende er blevet undersøgt af kriminalteknikere.

Undersøgelsen viste blandt andet, at der på postkortet var DNA fra advokatens kone. Hun er også sigtet i sagen.

Derudover er postkortet sendt fra et område nær det sted i Frankrig, hvor advokaten har feriebolig, og på hans telefon fandt politiet et foto af postkortet - uden frimærke på.

- Under efterforskningen undersøgte vi blandt andet, hvem der var i Frankrig på det tidspunkt, kortet var sendt, fortæller Jeanette Vincentz Andersen, der dog ikke vil komme nærmere ind på, hvordan de kom på sporet af netop den sigtede advokat.

Se også: Bøssegangsters lig parteret i varevogn



Se også: Myrdet bøssegangster skrev forelsket sms til drabstiltalt

Henrik Haugberg Madsen forsvandt 11. november 2010 og formodes dræbt i en hytte i Karrebæksminde, kørt væk og parteret. Hans lig er aldrig fundet, og hans tidligere samlever Bo Madsen og hans bekendte Claus Stokholm Larsen har begge pure nægtet, at han skulle være død.

I stedet påstår de, at han forlod feriehytten i vrede og efterfølgende er rejst ud af landet.

Alligevel blev de i marts 2013 dømt for drabet på den forsvundne 40-årige mand og fik henholdsvis 14 og 19 års fængsel.

Den kom ankede de, og nu er sagen altså startet ved Østre Landsret. De kræver begge frifindelse.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra den sigtede forsvarsadvokat

1 af 3 St. Paul de Vence, hvor postkortet kom fra. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 3 St. Paul de Vence, hvor postkortet kom fra. (Foto: Per Rasmussen)
3 af 3 Bo Madsen (t.v.) og Claus Stokholm Larsen (t.h.) er dømt for drabet på Henrik Haugberg Madsen - selvom hans lig aldrig er fundet. (Foto: Per Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere