Leder efter Rasmus i åløb

Har ikke opgivet håbet om at finde savnede Rasmus

Politiet leder efter Rasmus i åløb. (Politifoto)
Politiet leder efter Rasmus i åløb. (Politifoto)

Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter i dag eftersøgningen af den 18-årige savnede Rasmus Hansen, der forsvandt efter en bytur i Køge natten til søndag.

Se også: Ven til forsvundne Rasmus: Jeg tror, han lever

Tirsdag søgte politiet med hunde i området fra Hotel Hvide Hus og ind mod Køges centrum, mens en helikopter overfløj en større del af Køge i søgningen af den 18-årige.

- Vi har tidligere haft dykkere i vandet i Køge Å og i havneområdet, og større fartøjer har blandt andet afsøgt havneområdet. I dag har vi bedt Beredskabsstyrelsen om hjælp. De stiller med en mindre båd, der kan sejle under broer ind i de kystnære områder og op ad åløb, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til Ekstra Bladet.

Se også: Rasmus fortsat savnet

Båden skal blandt andet sejle op ad Køge Å og Tryggevælde Å.

- Et vidne mener at have set Rasmus ved Tryggevælde Å i Strøby, og derfor undersøger vi også dette vandløb. Der har ikke været aktivitet på Rasmus' mobiltelefon og hans betalingskort, siden hans forsvinden, så vi er fortsat meget afhængige af tip fra offentligheden i forhold til at finde ham, siger Martin Bjerregaard til Ekstra Bladet.

Familie og venner har siden søndag søgt efter Rasmus Hansen.

Se også: 18-årige Rasmus forsvundet under bytur

Ifølge politiet var han i godt humør, da han forsvandt. Der er intet, der indikerer, at han af egen fri vilje er gået under jorden, og politiet frygter, at der er sket ham noget.

Rasmus Hansen beskrives således:

Mand, 18 år, 188 centimeter høj, almindelig af bygning. Brunt, kort hår, blå øjne, bærer briller. Han var iført jeans, sorte Ádidas-sko og en grå striktrøje med hætte.

Har du oplysninger om Rasmus' færden, kontakt da politiet på telefon 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere