Jagt på skamskudt hjort - ramt af pil

Lokale beboere og myndigheder i USA leder efter hjort, der i flere dage har gået rundt med en pil i hovedet, i håb om at redde dyret

Foto fra Facebook
Foto fra Facebook

Lokale myndigheder og beboere i Rockaway Township, som ligger centralt i New Jersey, USA, er på jagt efter en hjort.

Ikke for at nedlægge den - tværtimod.

Dyret går rundt med en stor pil tværs gennem hovedet.

- Den kan spise og løbe. Der er ikke noget blod, men jeg føler sådan med dyret, siger Susan Darrah - en beboer i området som observerede og fotograferede dyret i fredags - ifølge Daily News.

Sitet thesmokinggun.net oplyser, at kvinden igen så hjorten lørdag morgen og igen om eftermiddagen, hvor den var en af en større flok. Hun slog alarm til New Jersey Division of Fish and Wildlife, der på grund af en transporttid på 40 minutter ikke nåede frem før dyret var væk igen. Tirsdag blev hun spurgt om hun igen havde set hjorten, men svarede 'desværre ikke'.

- Jeg bliver ved at håbe, at den dukker om i den nærmeste tid, siger Susan Darrah, der via Facebook har fået mange til at deltage i eftersøgningen af den skamskudte hjort. Hun har lagt en del føde ud til den, i håb om at dyret ikke bare dukker op, men også kan indfanges og hjælpes.

Hvis det ikke lykkes, så har hun et andet ønske:

- Så håber jeg en jæger får ram på hjorten og giver den fred.

Det er endnu ikke sket. På sin facebook-profil kan Susan Darrah - for 16 timer siden - skrive: He's back.

Se siden her

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere