26-årig mistænkt for knivrøveri

En mand er fængslet i fire uger for et knivrøveri i Odense. Han nægter sig skyldig og kærede fængslingen.

En 26-årig mand er torsdag i et grundlovsforhør i Retten i Odense blevet fængslet i fire uger, sigtet for røveri.

Røveriet gik ud over en 29-årig mand ved H.C. Andersen Skolen i Odense tirsdag eftermiddag.

På et stisystem bag skolen blev den 29-årige stoppet på sin knallert. Han blev truet med en kniv og tvunget til at udlevere sine penge, sin mobiltelefon og den knallert, han kørte på.

Tidligt torsdag morgen anholdt politiet så den 26-årige. Han nægter sig skyldig og kærede på stedet fængslingen til landsretten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere