Tidligere HA-veteran melder sig hos Satudarah MC

Drabsdømte Ole Bonnesen Nielsen - tidligere HA'er - nu med i ny rockerklub

Sådan tog Ole Bonnesen Nielsen sig ud på politifoto i 1982.(Foto: Politifoto)
Sådan tog Ole Bonnesen Nielsen sig ud på politifoto i 1982.(Foto: Politifoto)

Det tidligere mange-årige HA-medlem, Ole ’Ost’ Bonnesen Nielsen er nu indtrådt i den danske afdeling af Satudarah MC, erfarer Ekstra Bladet.

Ifølge oplysninger til Ekstra Bladet frameldte rockerveteranen sig sit HA-medlemskabi det tidlige forår. Hans HA-exit skete i fred og fordragelighed, forlyder det.

Det nye rygmærke har tilsyneladende ikke ødelagt de åregamle venskaber med folk fra HA.

En række kilder med indsigt miljøet fortæller, hvordan Nielsen for nyligt selv overbragte sine tidligere brødre nyheden om, at han nu var indtrådt som medlem hos Satudarah MC.

Og hans åbne facebookprofil påviser, at han stadig har venskab med en række HA'ere.

Ole Nielsen går langt tilbage i Hells Angels. Sammen med Rene ’Ludvig’ Nøddeskov Ludvigsen blev han dømt for drabet på Bullshit-rockeren Anker ’Høvding’ Walther Markus tilbage i 1985.

Se også: Satudarah MC:- Sandberg er kun en ven

Høvding’ blev skuddræbt på Christiania-værtshuset Nemoland en decemberaften.

Det er således en erfaren mand i rockermiljøet, der nu har taget den sort-gule vest på.

En talsmand fra Satudarah MC Danmark bekræfter Ole Bonnesen Nielsens optagelse i Satudarah over for Ekstra Bladet.

Andre kilder med indsigt i miljøet beskriver over for Ekstra Bladet, hvordan også andre tidligere rockere fra de to 'gamle' klubber ligeledes også er optaget i Satudarah MC.

De oplysninger vil Satudarah MC Danmark til gengæld ikke bekræfte.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere