Politiet anholder 20-årig efter knivstikkeri

En midaldrende mand er udenfor livsfare, efter at han torsdag eftermiddag blev stukket ned med kniv

Københavns Politi har anholdt en 20-årig mand, som mistænkes for at have stukket en anden mand ned i en lejlighed i Tingbjerg i København.

Offeret blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor lægerne hurtigt kunne melde ham udenfor livsfare.

Knivstikkeriet fandt sted torsdag eftermiddag, og senere på dagen anholdt politiet så den 20-årige mand, der kendte offeret i forvejen.

- Han vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Robert Jensen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere