Dyrlægesagen: Mord eller selvmord?

Retten i Hillerød: Procedure i drabstiltale om giftmord

Dyrlæge Mette Hansen: Kynisk udspekuleret morder? Eller uskyldigt offer?(Foto: Privat)
Dyrlæge Mette Hansen: Kynisk udspekuleret morder? Eller uskyldigt offer?(Foto: Privat)

Fredag kl. 9 kridtes banen op i retten i Hillerød, når advokatchef Marianne Gjedde-Nielsen vil forsøge at overbevise nævningetinget om, at den drabstiltalte dyrlæge, Mette Hansen, natten mellem den 11. og 12. december 2011 myrdede sin mand, Esben Mose Hansen ved at bedøve ham med fem forskellige præparater, inden hun gav ham en dødbringende sprøjte i låret med hestebedøvelsesmidlet ketamin.

Se også: Familier splittet efter formodet giftmord

På den anden side vil Mette Hansens forsvarer, advokat Peter Martin Blinkenberg, trække alle de forhold frem, som peger i den stik modsatte retning.

Og på tilhørerpladserne vil sidde hele Mette Hansens familie, som trofast dag efter dag under de lange retsmøder er mødt op i retten i Hillerød og har været en uvurderlig støtte for den tiltalte. Bla.hendes gamle mormor, hendes bror og svigerinde samt hendes søster. Moderen Lis, som Mette Hansens lille datter har boet hos, siden Mette Hansen blev varetægtsfængset for godt et år siden, er på plads og dertil kommer en række andre familiemedlemmer, veninder samt gamle skolekammerater, som ikke et øjeblik tror på, at Mette Hansen er morder.

Overfor står afdøde Esben Mose Hansens familie - inklusiv hans far og bror, som ikke mener, at deres kære familiemedlem var selvmordstruet, men kynisk er blevet myrdet.

Motivet skulle være datteren Liv. Hvor skulle hun bo ved en skilsmisse? Begge forældre ønskede nemlig bopælspligten for barnet.

Det er ingen let sag for nævningene.

Se også: Giftdrabet: Politiet mente, det var selvmord

I godt et år var Esbens Mose Hansens dødfald henlagt af politiet som selvmord, bl. a. fordi politiet fandt et selvmordsbrev ved sengen med ordene: ' Træt. Kan ikke mere. Pas godt på Liv og hinanden', skrevet med henvisning til parrets dengang tre-årige datter.

Efter flere henvendelser fra afdødes familie genoptog politiet efterforskningen i flere omgange for til slut at beslutte sig for at rejse sigtelse og senere tiltale mod afdødes hustru, Mette Hansen, selvom der ikke umiddelbart er en rygende pistol, der peger på Mette Hansen som morder.

Se også: 'Giftmordet': Afskedsbrev skrevet af dyrlægens mand

Politiets skriftekspert har bl.a. fra vidneskranken forklaret, at afskedsbrevet med ' overvejende sandsynlighed' er skrevet af den afdøde mand selv.

Brevet var ifølge skrifteksperten udført med dobbeltskrivninger, unaturlige skrivestop og uregelmæssigheder, som normalt skyldes sygdom, medicin eller netop forsøg på at efterligne en andens håndskrift, og derfor kan man ikke med et hundrede procents sikkerhed sige, hvem der skrev selvmordsbrevet.



Ligeså mange uopklarede spørgsmål er der vedrørende de sms'er, som Mette Hansen har afsendt den pågældende aften. På dødsdagen 11. december forlod Mette Hansen familiens parcelhus i Blovstrød omkring midnat. Klokken 23:36 sendte hun følgende sms til sin mor: - Mor, nu kan jeg ikke mere, Esben er gået helt fra forstanden, han slog vildt omkring sig med armene, dog ikke mig. Jeg har taget Liv med mig, jeg kommer ned til jer, jeg er ved afkørslen til motorvejen nu.

Se også: Giftmordet: Esben kunne ikke tåle at blive forladt

Men teleoplysninger sladrer, og det vil advokaturchef Marianne Gjedde-Nielsen forsøge at overbevise nævningene om, selvom der også under fremæggelsen af disse har været mange uklare punkter.

Heller ikke DNA-sporene i sagen er entydige. Mandens dna blev rigtigt nok fundet på ' stemplet' på den sprøjte, hestebedøvelsesmidlet ketamin blev sprøjtet ind med, og som politiet senere fandt på adressen. Men på glassene, som bedøvelsesmidlerne stammede fra, fandt man aldrig hans dna.

Der falder først dom i næste uge.

1 af 3 Parcelhuset i Blovstrød, hvor dyrlæge Mette Hansens mand, Esben Mose Hansen den 12. december 2011 blev fundet død i sin seng. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
2 af 3 Esben Mose Hansen sammen med sin lille nyfødte datter L, som han elskede overalt på jorden. Pigen er i dag 4 år. Hvor skulle datteren have bopælspligt ved en skilsmisse? Det var der stor uenighed om mellem parterne i ugerne op til Esben Mose Hansens død. (Foto:Privat)
3 af 3 Dyrlæge Mette Hansen: Kynisk udspekuleret morder? Eller uskyldigt offer?(Foto: Privat)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere