Politiet indstiller stor eftersøgning af Rasmus

Både, helikopter og hunde har ledt efter Rasmus - i eftermiddag stopper politet den fysiske søgning efter drengen

Familie og venner har udover politiets eftersøgning også selv ledt intenst efter Rasmus Hansen (Foto: Politifoto)
Familie og venner har udover politiets eftersøgning også selv ledt intenst efter Rasmus Hansen (Foto: Politifoto)

Ved du noget - eller har du set Rasmus? Kontakt lokalpolitiet i Køge på tlf: 114.

En aften med fodboldkammeraterne er endt i det uvisse for 18-årige Rasmus Hansen. Natten til søndag forsvandt den ellers rolige dreng i Køge, og han er endnu ikke dukket op.

Politiet har ledt intenst siden weekenden, og i dag skal et sidste område nord for Old Irish Pub eftersøges med hunde.

Se også: Rasmus fortsat forsvundet: Politiet leder efter blaffer

- Hvis vi ikke finder nogle konkrete spor, der kan lede os videre i dag, så kan vi ikke lede mere. Vi har både haft en helikopter ude, og Beredskabsstyrelsen har haft en båd til at undersøge vandområderne hernede sammen med dykkere, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til Ekstra Bladet.

Men selvom politiet efter eftersøgningen i dag indstiller sporarbejdet ude i naturen, stopper de ikke arbejdet med sagen.

Se også: Leder efter Rasmus i åløb

- Hvis folk sidder med oplysninger, som de tror, vi kan være interesserede i, så må de endelig kontakte os, og så vil vi gå videre med dem, siger kommunikationsmedarbejderen.

Mange henvendelser
Siden søndag har politet modtaget mange henvendelser fra borgere, der har set personer, der minder om Rasmus. Men politiet har endnu ikke været i stand til at af- eller bekræfte, at der har været tale om den 18-årige.

- Vi har arbejdet ud fra, at Rasmus skulle være set blaffe søndag morgen. Tøjet passede til Rasmus' tøj, men vi er ikke sikre på, at det var ham.

- Vi har arbejdet hårdt på at finde spor af Rasmus og tjekke op på vidners udsagn om hans forsvinden, men vi kan desværre ikke finde ham, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til Ekstra Bladet.

En glad aften
Ifølge Ramus Hansens venner, som han var i byen med, inden han forsvandt, forlod han Diskotek Depotet natten til søndag i godt humør. Der er heller intet, der tyder på, at han skulle være gået under jorden af egen fri vilje.

Se også: Ven til forsvundne Rasmus: Jeg tror, han lever

- Der er ingen spor, der peger i retningen af, at der skulle være sket noget kriminelt. Derfor arbejder vi ud fra, at der er sket en ulykke.

- Når vi har været ude med hundene senere i dag, må vi simpelthen bare prøve på at vente og så tjekke op på alt, hvad der måtte dukke op fra vidner. Mere kan vi desværre ikke gøre, siger Martin Bjerregaard.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere