Ville redde tre-årig - stoppet af betjents strømpistol

Tre gange brugte amerikanske betjente strømpistol mod mand, der ville redde stedsøn ud af brændende bygning

Lori og Ryan Millers advokatkontor har offentliggjort dette udaterede billede af den omkomne treårige dreng (Foto: AP)
Lori og Ryan Millers advokatkontor har offentliggjort dette udaterede billede af den omkomne treårige dreng (Foto: AP)

Moderen til en dreng, der indebrændte i Louisiana, USA, anklager nu politiet for brutalitet.

Under branden den 31. oktober forsøgte stedfaderen til tre-årige Riley Jefferey Rieser Miller at komme ind i bygningen for at redde den lille dreng.

Politifolk på stedet ville ikke lade den 31-årige Ryan Miller komme tilbage til familiens hus, hvor branden var opstået i en stikkontakt i stue. Ryan og den tre-åriges mor, 31-årige Lori Miller, var faldet i søvn foran TV'et og da de vågnede af varmen og røgen var det ikke muligt for dem at komme hen til børneværelset.

Lori Miller fortæller, at da hendes mand ville forsøge at komme ind i huset igen blev han stoppet af politiet, der hele tre gange gav ham stød med en strømpistol. To af gangene efter han var lagt i håndjern.

- Det var den rene politibrutalitet, siger Lori, der også blev truet med anholdelse, til nyhedsbureauet AP.

Myndighederne vil nu vurdere betjentenes opførsel på brandstedet, men talsmanden Bob Jenne fastlår allerede nu, at 'det var betjentenes frygt, at den 31-årige selv ville blive offer for flammerne'.

Lori og Ryan blev behandlet for mindre brandskader. Ryan var kun fængslet i kort tid.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere